Jeg har
været ansat på Bispebjerg røntgenafdeling siden 1. februar 2014. Jeg trives
rigtig godt i mit arbejde som radiograf på røntgenafdelingen. Afdelingen har en
god social atmosfære, og det har været nemt som ny at komme ind i afdelingen. Det
faglige niveau på afdelingen er højt, og alle er gode til at hjælpe hinanden.
Da
hospitalet har en akut-funktion i Region Hovedstaden, er røntgenafdelingen på
Bispebjerg Hospital en af de mere travle. Det er både spændende og udfordrende, da man som
radiograf skal være i stand til at håndtere alle typer patienter.
En
røntgenafdeling er i disse moderne højtteknologiske tider blevet meget afhængig af, at de it-systemer, som vi bruger, er funktionelle og pålidelige. Siden min
ansættelse har det haltet på det område, hvilket til tider kan være
frustrerende, når det forhindrer os i at udføre vores arbejde hurtigt og
effektivt med en høj kvalitet.