Frivillige udfylder et særligt rum

​​Duften af friske blomster og hjemmebag, sagte toner fra klaveret og en sludder – hvis man har lyst - er noget af det patienter og pårørende på Palliativ afdeling har glæde af, når frivillige kommer forbi.

De frivillige, som gør en kæmpe indsats på Palliativ Afdeling. Foto: Kia Heiberg-Jørgensen.

Siden 2004 har en frivilligordning eksisteret på Palliativ afdeling, hvor frivillige på skift en gang om ugen lægger vejen forbi.

- Vi har en meget stabil og trofast gruppe på ca. 8 – 10 frivillige, som har været med i ordningen i mange år. Flere af de frivillige er ældre, og har en god portion livserfaring med sig, så de kender deres værdier. Det er vigtige kompetencer, fordi de står over for meget syge mennesker i deres sidste tid af livet, fortæller ledende oversygeplejerske Birgit Villadsen.

Rollen som frivillig udføres både ved direkte kontakt til patienterne og deres pårørende, men også indirekte ved at udføre forskelige praktiske opgaver i afdelingen. Nogle er rutineopgaver, mens andre opgaver kommer på opfordring af personalet. Men de frivillige tager ikke del i sygeplejen.

- De frivillige udfylder et særligt rum, som vi ansatte ikke kan, da vi har mange andre opgaver. En kommer fx med friske blomster, en anden bager kager, en spiller klaver, en sørger for at rense akvariet, en sørger for opdatering af legetøjet i legehjørnet, og nogen gange går de i kiosken for patienterne eller får sig en sludder med dem. Til jul og påske pynter de op og sørger for at tage det hele ned igen bagefter. Alt sammen noget, som vi som personale, ikke har tid til at gøre. De er virkelig fantastiske og nærmest helt usynlige, fordi de glider så nemt og naturligt ind i afdelingen, fortæller Birgit Villadsen.

Rum til patientens behov

I modsætning til personalet kender de frivillige ikke til patienternes forhistorie eller sygdomsforløb. De kender kun patienternes navne, og det eneste de kort bliver briefet om, når de møder ind, er om det er muligt at gå ind til patienterne. Det kræver derfor nogle helt særlige kompetencer at være frivillig på Palliativ afdeling.

- Det er ikke altid, at patienterne har lyst til at tale. Nogen gange har de bare brug for at blive holdt i hånden. Som frivillig skal vi have en god fornemmelse for patientens behov, vi skal kunne vise empati og medmenneskelighed, så vi kan møde dem præcis der, hvor de er. Hvis en patient ikke har lyst til at snakke, så går jeg bare i gang med mange af de praktiske opgaver, der er som frivillig. Mange gange er det med til at åbne op for en snak alligevel, siger Kirsten Weibel, der har været med i frivilligordningen i ca. 7 år og fortsætter.

- Det er min oplevelse, at patienterne rigtig gerne vil tale om deres liv, og hvad de har lavet. De liver helt op, når de fortæller om deres arbejde, deres fritidsinteresse eller noget helt tredje. For ellers handler det meget om sygdom. Vi taler også ind imellem om døden og den sorg, de står med ved at skulle sige farvel til familien.


Kirsten Weibel i gang med at stille friske blomster frem på bordene i opholdsstuen. Foto: Kia Heiberg-Jørgensen.

Kirsten Weibel bliver ofte mødt med spørgsmålet, om det ikke er hårdt at være frivillig på Palliativ afdeling.

- Jeg har tidligere arbejdet som lægesekretær her på hospitalet, så jeg kendte til afdelingen på forhånd, og derfor blev jeg ikke forskrækket over at møde så mange syge mennesker. Personligt får jeg meget ud af at tale med patienterne. Det giver mig en indsigt i helt andre liv og i den menneskelige psyke. Og samtidig bliver jeg gjort opmærksom på, hvor skrøbeligt livet er, siger Kirsten Weibel.

Redaktør