- Ortopædkirurgisk Afdeling M har en stor behandlingsportefølje af planlagte operationer, herunder særligt idrætskirurgiske operationer og operationer med indsættelse af kunstige led i knæ, hofter og skuldre.
- Herudover bliver knap halvdelen af vores patienter indlagt via Akutmodtagelsen eller via andre samarbejdspartnere.
- Der indlægges årligt 5.800 patienter, hvoraf ca. 45 % er akutte og resten planlagte (elektive). Desuden har vi en stor ambulant aktivitet med ca. 36.500 besøg årligt.
Akut indlagte patienter
Afdelingen behandler et stort antal patienter med især hoftebrud, men også andre læsioner i bevægeapparatet for eksempel ankelbrud, samt brud omkring knæ, håndled og skuldre bliver behandlet.
Planlagte (elektive) patienter
Afdelingen behandler planlagte patienter, der henvises med lidelser i led, herunder særligt idrætskirurgiske (sportstraumatologiske) lidelser.
Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for området, og varetager derfor en række specialiserede undersøgelser og operationer.
Idrætskirurgisk sektion M51 foretager også rekonstruktion af korsbånd, samt kikkertundersøgelser i skuldre, albuer, hofter, knæ og ankler.
Afdelingen behandler endvidere patienter for slidgigt i knæ, hofter og skuldre ved indsættelse af kunstige led, ligesom der foretages udskiftning af tidligere indsat materiale.