I Ortopædkirurgisk Ambulatorium M arbejder sygeplejersker, læger og fysio- og ergoterapeuter sammen for at sikre optimal udredning og behandling af vores patienter. Vi laver blandt andet:
• Undersøgelse og forberedelse før en operation
• Forundersøgelse og behandling af voksne med ortopædiske lidelser
• Gipsning og bandagering
• Behandling af sårpatienter
• Tråd- og klipsfjernelse
• Genoptræning med fysioterapeut
• Kontrol efter en operation eller besøg i Akutmodtagelse.
Forberedelse inden besøg
Når du bliver indkaldt til undersøgelse eller behandling hos os, får du et indkaldelsesbrev med flere sider. Det er en god ide, at du læser siderne grundigt. Så ved du nemlig, hvordan du skal forberede dig til aftalen, og hvad der skal ske hos os. På den måde kan vi bedst udnytte tiden sammen.
For eksempel kan det være, du skal møde i vores røntgenafdeling for at få taget i billede inden dit besøg i ambulatoriet.
Ved besøget
Når du møder i ambulatoriet, skal du melde din ankomst i receptionen og gå til et af vores venteområder. Når det er din tur, bliver du hentet af enten en læge eller sygeplejerske. Under konsultationen og/eller behandlingen besluttes det i samråd med dig, hvad det videre forløb skal være.
Pårørende er velkomne
Du er velkommen til at tage en pårørende med til din aftale på hospitalet. Det kan være en fordel, at I er to om at lytte og stille spørgsmål.
Ventetid
Vi tilstræber at undgå ventetid for vores patienter, så alle planlagte konsultationer bliver overholdt. Alligevel kan der opstå situationer, hvor patienter har akut behov for diagnosticering og behandling, og derfor kan det påvirke de planlagte konsultationer og give længere ventetid.
Vi tager os af patienter med forskellige behov. Derfor kommer vores patienter til hos den læge, som har specialviden i netop det, der er behovet. Situationer kan derfor opstå, hvor en patient kommer til før en anden, der har ventet længere tid.
Afsnitsledelse
Oversygeplejerske Helle Sæderup
Cheflæge Henrik Palm
Kontakt
Ortopædkirurgisk Ambulatorium M
Indgang 6, 1. sal
Nielsine Nielsens Vej 5
2400 København NV
Telefon: 38 63 51 16
Tryk 1 hvis du ønsker at tale med en sekretær vedr. ombooking af din ambulante tid, transport, tolk eller din henvisning.
Telefontid: 09:00-12:00
Tryk 2 hvis du ønsker at tale med en sygeplejerske vedr. din aktuelle ortopædkirurgiske behandling, bandagegener eller ny operationstid.
Telefontid: 08:00-15:00
På
www.minsundhedsplatform.dk eller app'en MinSP kan du få overblik over dine aftaler, se prøvesvar og andre sundhedsoplysninger og følge med i dit forløb.
Pas på dine personfølsomme oplysninger
Du er velkommen til at sende en e-mail. Vær dog opmærksom på, at hvis din henvendelse indeholder personfølsomme data, dvs. fødselsdato, CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, skal du anvende almindelig post, telefon eller digital post.