Den medfødte hoftedysplasi (engl.: DDH, developmental dysplasia of the hip) er en lidelse, hvor hofteleddet ikke er tilstrækkeligt modnet ved fødslen. Tidligt opdaget og korrekt behandlet kan hoften udvikle sig fuldstændig normalt, hvorimod en sen diagnose ofte medfører smerter og tidlig udvikling af slidgigt i hofteleddet (<70 år).
Tilstanden ses hos 3-5/1000 nyfødte børn og har en arvelig komponent. Piger rammes 6 gange hyppigere end drenge, tilstanden er ofte bilateral, og der ses regionale forskelle (Grønland > Danmark). Efter fødslen undersøges alle børn for hoftedysplasi og ved familær disposition eller en positiv klinisk undersøgelse, foretages en supplerende ultralydsundersøgelse i ortopædkirurgisk regi.
Selvom de fleste tilfælde af hoftedysplasi opdages i barndomsalderen, mener man, at op til 5% af befolkning har en uopdaget hoftedysplasi. Ofte er der tale om en grænsedysplasi, dvs. en tilstand hvor hofteleddet er stabil og velfungerende, men hvor patienten har en øget risiko for at udvikle smerter i og omkring hoften ved fysisk aktivitet.
På billedet ses en patient med hoftedysplasi i begge sider. Hofteskålen er ikke lodret og hofterne virker som om de er på vej ud af hofteskålerne. Dette kan give særlige udfordringer for muskler og sener, som kommer på overarbejde.
Standardiseret røntgen af bækken med normale, ikke dysplastiske hofter.