Vores Team, Faciliteter og Forskning
Gruppen består aktuelt (2025) af en professor/cheflæge, en afdelingslæge, en biokemiker, tre bioanalytikere og to dyreassistenter.
Vi har laboratoriefaciliteter til vævsskæring (histologi), proteinkemi, molekylærbiologi og celledyrkning.
Vi har også en lokal dyrestald, hvor vi udfører dyreeksperimentelle studier. Lige nu studerer vi blandt andet adfærd og fysiologi (kropstemperatur, aktivitet, hjerterytme) under forskellige døgnrytmeregimer hos mus. Læs mere om det under Aktuel forskning.
Mikroskopi
Afdelingen råder over to fluorescens/lysmikroskoper samt et konfokalt mikroskop, hvor vi har mulighed for at arbejde med firekanals widefield samt konfocal imaging.
Vi har både nationale og internationale samarbejder, som fokuserer på funktionen og reguleringen af forskellige neuropeptider i det centrale og perifere nervesystem.
Aktuel forskning
Neuropeptiders rolle i reguleringen af døgnrytmen (det circadiane system)
Det circadiane system regulerer en række biologiske rytmer gennem døgnets 24 timer, som sikrer et optimalt samspil mellem kroppen forskellige funktioner. Det circadiane system er under pres i det moderne samfund. Det skyldes i høj grad kunstigt lys (om natten), hvilket muliggør aktivitetsudfoldelse – for eksempel arbejde, træning og indtag af mad og drikke på tidspunkter af døgnet, hvor mennesket ellers er "programmeret" til at hvile. Vi undersøger de mekanismer, der ligger til grund for lysets regulerende virkning på det circadiane system, og som dagligt justerer hjernes ur (den suprachiasmatiske kerne), så det er i fase/passer med det astronomiske døgn.
På billedet ses et udpluk af de ⁓ 20.000 nervecellerne, som udgør hjernens ur – den suprachiasmatiske kerne (SCN), Nervecellerne er farvet for neu rotransmitteren AVP (Cyan), samt to lysinducerede transkriptionsfaktorer; FOS (rød) og EGR1 (grøn), som markerer lysfølsomme nerveceller, som spiller en rolle i den daglige lysjustering af uret.
Neuropeptiders rolle i migræne
Sammen med kliniske forskere fra Dansk Hovedpinecenter forsøger vi at finde ud af, om to specifikke neuropeptider, PACAP og VIP, spiller en rolle i patofysiologien bag migræne. Det gør vi blandt andet ved at måle PACAP og VIP i blodprøver fra patienter med forskellige hovedpineformer.
Endnu et led i at undersøge, om neuropeptiderne har en rolle i patofysiologien bag migræne er også at arbejde med dyremodeller. Her er vi i gang med at kortlægge, hvor i det autonome nervesystem og i hjernens blodkar, at VIP, PACAP og deres receptorer er udtrykt.
Neuropeptiders (PACAP) rolle i stressregulering
PACAP og dets receptor findes i hjerneområder, der er involveret i forskellige former for stress. Vi deltager i internationale samarbejder, hvor vi i dyreforsøgsstudier søger at afdække, om PACAP spiller en rolle i hjernes reaktion på stress-stimulation.
Melanopsin
Melanopsin er den hovedansvarlige fotoreceptor, som fortæller forskellige områder i hjernen (og dermed også hjernens biologiske ur) om lysintensitet i omgivelserne. I cellemodeller undersøger vi fotoreceptorens funktion, følsomhed (overfor blåt lys) og tilhørende signaleringsveje. Undersøgelserne udføres, da vi eksponeres mere og mere for kunstigt lys om natten, hvilket forstyrrer vores døgnrytmeregulering.
Døgnrytmeforstyrrelsers betydning for udvikling af kræft i lungerne
Mangeårig eksponering for natarbejde kan øge risikoen for visse kræftformer – formentlig som følge af en forstyrret døgnrytme. Vi arbejder for tiden med en model – mus som mangler VIP-type 2 (VPAC2) receptor - som skal forsøge at belyse nogle af de mulige molekylære mekanismer, hvorved døgnrytmeforstyrrelser kan have betydning for udvikling af lungekræft hos mus.