Indikationer
Antistofundersøgelserne bør kun bestilles og anvendes i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer ved følgende indikationer:
- Som led i udredning og afklaring af mulige senfølger, i særdeleshed såfremt der ikke foreligger positive PCR-testsvar fra den akutte fase af sygdommen, eller anden dokumentation for at symptomer kan være COVID-19-relaterede
- Som led i en samlet vurdering af patienter der har haft ukarakteristiske eller uafklarede sygdomsforløb som kan være relateret til COVID-19, fx multisystem-inflammatorisk sygdom hos børn. Her vil den kliniske udredning som udgangspunkt foregå i pædiatrisk regi
- Som led i epidemiologisk overvågning, hvor man gennem regelmæssige testninger kan følge smittetrykket i en udvalgt del af befolkningen.
Antistoftests bør således for nuværende ikke anvendes til at give raske borgere svar på, om man tidligere har været smittet med COVID-19.
Ydeligere oplysninger
For oplysning om undersøgelserne, indikation samt tolkning af resultaterne, se vedhæftede vejledning.
Ved spørgsmål
Kontakt KBA vagthavende læge (BBH), 21 38 11 50.