Efter ønske fra Giftlinjen, Bispebjerg Hospital har afdelingen opsat analysen P-Ethylenglykol (NPU09008) til diagnostik af Ethylenglykolforgiftning. Analysen kan rekvireres fra d. 3. september 2024.
Ethylenglykolanalysen bør kun rekvireres efter aftale med Giftlinjen (38 63 55 55), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og alle målelige værdier (>2mmol/L) bør altid konfereres med Giftlinjen.
Det anbefales, at der samtidigt lokalt analyseres P-Ethanol (medbestilling i separat glas), da patientens ethanol koncentration er afgørende for den videre behandling og fortolkning af det kliniske billede. Yderligere oplysninger fremgår af analysens datablad.
Venlig hilsen
Klinisk Biokemisk Afdeling