Beskrivelser af undersøgelser

​Ultralyds​undersøgelse.

​Årsag til undersøgelse

I forbindelse med sportsskader er skanninger med ultralydsapparater blevet et godt supplement til lægens undersøgelse af patienten og patientens egen fortælling om skaden.​

I takt med, at computere har udviklet sig, har også ultralydsapparater gennemgået en rivende udvikling. I Idrætsmedicinsk Ambulatorium har vi nogle af de nyeste, bedste maskiner på markedet, og vi benytter os derfor ofte af denne undersøgelsesmetode.

Det gør, at mange undersøgelser af idrætsskader med ultralydsapparat i dag er den bedste form for skanning, der findes. De detaljer, som man i dag kan se på ultralyd, er helt ned til 0,1mm., hvilket hverken MR (Magnetisk Resonans) eller andre skannere kan klare.

Skanningen hjælper derfor lægen til at finde den korrekte årsag (diagnose) til patientens gener.

Patienter med idrætsskader vil ofte blive skannet ved konsultationer i Idrætsmedicinsk Ambulatorium. Det er dog ikke alle typer skader, der kræver skanning. Derudover er der visse typer af idrætsskader, som man ikke kan afsløre med ultralydsundersøgelse.

Forberedelse
Det kræver ingen forberedelse at gennemgå en ultralydsskanning.

Du skal derfor hverken være fastende eller have ladet vandet før undersøgelse. Der er heller ingen forholdsregler efter, at du er blevet skannet.

Risici

Der er ingen risici ved ultralydsundersøgelser af idrætsmedicinske skader.
Så der ikke øget risiko for kræftsygdomme eller anden sygdom.

Princip i ultralydundersøgelsen/Teknik

Teknikken bag ultralydsundersøgelse kommer fra undersøgelser af flagermus. Flagermusen fanger sit bytte (insekter) ved at udsende lyd fra næsen (ultralyd, der ikke kan høres af det menneskelige øre).

Lydbølgerne rammer insektet, og som et ekko bliver lydbølgerne sendt fra insektet tilbage til flagermusen. Flagermusens føler i næsen​ registrerer, hvor ekkoet kommer fra, og flagermusen kan hermed styre mod insektet og fange det.

Dette princip udnytter ultralydsapparatet.

En transducer (det apparat, som lægen holder over det skadede område) svarer til​ flagermusens næse, der både udsender lyd og modtager ekkoet.

Der sendes lydbølger ned i kroppen. Lyden bliver reflekteret i sener, muskler, nerver, knogler, blodkar med mere, og sendes tilbage til transduceren. Transduceren og ultralydsapparatet omsætter det ekko, som kommer tilbage til ultralydsmaskinen, til et billede.

Lægen kan hermed se, hvordan der ser ud inde i kroppen, neden under huden, og dette hjælper til at forklare, hvilken type idrætsskade, der er tale om.

Vi håber, at du som patient vil få gavn af denne nye teknik ved dit besøg ​i idrætsmedicinsk Ambulatorium.



Redaktør