Gå til hovedindhold

​​

Atleter som træner meget søges til forskningsprojekt

Har du haft ondt i knæ-, akilles- eller svangsenen i over 3 måneder og træner du mindst 10 timer om ugen? Så kan du være med i et forskningsprojekt.



 Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg hospital, Aarhus Universitet og Team Danmark undersøger vi i et placebo-kontrolleret studie effekten af kosttilskuddet "kollagen" i tillæg til 12 ugers tung styrketræning hos veltrænede atleter med kronisk sene-overbelastningsskade (tendinopati) i enten svangsene, akillessene eller knæskalssenen.

Deltagerne vil ved lodtrækning blive tilfældigt fordelt i to grupper; én gruppe vil få uddelt kollagenpulver, mens den anden gruppe vil få uddelt placebopulver (kulhydrat). Det vil sige, at man ikke er klar over hvilken gruppe, man er endt i. Begge grupper skal gennemføre 3 ugentlige pas af tung, langsom styrketræning i 12 uger, hvor 1 pas vil foregå superviseret, mens de to resterende pas udføres på egen hånd. Elektronisk træningsdagbog udfyldes for hvert træningspas.

Det skal understreges, at selve træningen er den klart vigtigste del af genoptræningen af kroniske seneskader; man kan altså stadigvæk få stor gavn af projektet, selvom man er endt i placebogruppen.

Før og efter de 12 ugers genoptræning, vil man få en grundig undersøgelse på Institut for Idrætsmedicin. Dette indebærer bl.a. en objektiv undersøgelse og ultralydsskanning for at få en status på skaden.

Vi forventer (for at optimalt udbytte af forløbet)

·        Ca. 1 time bør afsættes til hvert træningspas.

·        at man kommer til superviseret træning hver uge

·        bruger projektet som mulighed for at lave en målrettet indsats for at komme sin skade til livs.

·        Gerne lave sin faste træning ved siden af projektet, så længe bedring og ikke forværring af sene smerterne opleves. Disse detaljer vil blive aftalt nærmere ved inklusion i projektet.

·        Det er muligt at deltage i projektet i København og i Aarhus.

Du får

  • Grundig klinisk undersøgelse
  • Ultralydsskanning
  • Rådgivning til håndtering af din skade
  • Grundig plan for genoptræning og hyppig supervision i København eller Aarhus
  • Opfølgning i 6 måneder

Du kan deltage hvis du:

  • Er mellem 18 og 40 år
  • Har kroniske smerter i knæ- akilles- eller svangsenen (over 3 måneder)
  • Er sportsaktiv med en ugentlig træningsmængde på mindst 10 timer (eller svt. 4 træningspas)
  • Har dyrket konkurrencesport op mod skaden.
  • Ikke har fået en kortison - indsprøjtninger (blokade) i den pågældende sene indenfor de sidste 3 måneder

Er du interesseret?

Hvis du er interesseret i at deltage, eller har spørgsmål, så kontakt os gerne på mail:

Forksningsassistent og medicinstuderende: Amanda Emilie Olsen:

amanda.emilie.olsen@regionh.dk, tlf: 31 79 93 13 ​


Christoffer Brushøj
Klinisk ansvarlig, læge hos Team Danmark

Christian Couppé
Projektansvarlig, seniorforsker


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden