Hjerteafdelingens Brugerråd
Hjerteafdelingen har et brugerråd, hvor der er patient- og pårørenderepræsentanter.
Baggrunden for brugerrådet er et ønske om at inddrage patienter og pårørendes oplevelser og holdninger til det at være patient og pårørende i Hjerteafdelingen.
Et besøg i Hjerteafdelingen skal være en god oplevelse. Vi vil derfor gerne høre din mening
Som patient eller pårørende har du en helt særlig viden om Hjerteafdelingen. Med dine oplevelser og ønsker kan du derfor være med til at forbedre Hjerteafdelingen.
Vi søger nu nye medlemmer til Hjerteafdelingens Brugerråd
Som medlem bidrager du med patientens eller den pårørendes perspektiv på emnerne. Hvad kan vi fx gøre bedre i forhold til pjecer, indkaldelser og indretning af venteværelser? Hvad er vigtigt i vores arbejdsgange ved nye tiltag, og når vi arbejder med at udvikle behandling og pleje til vores patienter og pårørende?
Mere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at skrive til: hjerteafdelingen.bbh-frb@regionh.dk
Hvis du ønsker telefonisk kontakt, så skriv endelig dit telefonnummer, så hører du fra os.
Der er udarbejdet et
Kommissorium for brugerrådet.
Du kan også læse mere om brugerrådet i denne poster, som Hjerteafdelingen præsenterede på Region Hovedstadens læringsseminar om patientinddragelse 2024.