Vaskeriet
er en helt unik størrelse, fordi det ikke blot servicerer Bispebjerg og
Frederiksberg Hospital, men har en bredere funktion. Det fungerer nemlig som
Region Hovedstadens centralvaskeri, hvilket betyder, at der vaskes for ikke
blot Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, men også Rigshospitalet, Amager og
Hvidovre Hospital.
Når der skal vaskes linned, patienttøj og uniformer for fem hospitaler, betyder
det selvfølgelig også, at der er enorme mængder vasketøj, der ugentligt kommer
igennem vaskeriet – nærmere bestemt 95 tons, som alt sammen vaskes, tørres,
presses og foldes, inden det bliver leveret tilbage til de respektive
hospitaler.
Mange af arbejdsopgaverne i vaskeriet er hårde og fysisk krævende. Derfor
indgår medarbejderne i en rotationsordning, hvor de flere gange om dagen
skifter arbejdsstation. På den måde forhindres overbelastning, samtidig med det
giver den enkelte medarbejder mulighed for at udvikle sig fagligt ved løbende
at prøve flere forskellige opgaver.
Vaskeriet har stadig hjemme i den oprindelige vaskeribygning, som blev bygget i
1913. Bygningen er fredet, men er dog blevet om- og tilbygget for at kunne
håndtere de store mængder vasketøj, der dagligt kommer igennem.
Kontaktpersoner
Vaskerichef
Jan Rosenkilde Nikolajsen
Telefon 4161 0561
Mail Jan.rosenkilde.nikolajsen@regionh.dk
Driftsleder
Hans Lassen Christensen
Telefon 2949 3520
Mail Hans.Lassen.Christensen@regionh.dk
Driftsleder
Claus Kim Høier
Telefon 2130 9814
Mail Claus.kim.hoeier@regionh.dk
For glemte sager, kontakt:
Telefon 2144 0212 (tirsdag - torsdag mellem kl. 10.00 - 12.00)