På Geriatrisk Afdeling på Bispebjerg Hospital har læger, sygeplejersker og fysioterapeuter længe ønsket sig en effektiv metode til at kunne risikovurdere og prioritere de ældre patienter samt bestemme, hvem der skal have ekstra fokus på fysisk træning under indlæggelsen. Med Copenhagen Project var idéen at undersøge potentialet af vækstdifferentieringsfaktor-15 (GDF-15) som en biomarkør for forskellige aspekter af fysisk funktion, sarcopeni (tab af muskelmasse) og skrøbelighed hos ældre voksne, der blev indlagt på hospitalet.
Håbet med resultaterne var at identificere sammenhænge mellem plasma-GDF-15-koncentration og markører for fysisk funktion, sarcopeni, skrøbelighed og inflammation hos ældre voksne. Dette inkluderede evalueringer af muskelstyrke (håndgrebstyrke), fysisk præstationsevne (30-sekunders sidde-til-stå-test) og muskelmasse (ved brug af bioelektriske impedansanalyser). Undersøgelsen havde til formål at påvise, om GDF-15-niveauer kunne fungere som en nyttig biomarkør til at identificere personer i risiko for dårlige fysiske resultater under indlæggelse på hospitalet.
Blodprøver blev indsamlet fra 1038 patienter på 65 år eller derover, der blev indlagt på den akutmedicinske afdeling på Bispebjerg Hospital i København, Danmark. Disse prøver blev transporteret til CTF, hvor plasma-GDF-15-koncentrationer blev målt ved hjælp af elektrokemiluminescensanalyser. Alle data blev samlet og analyseret sammen med de kliniske og fysiologiske data, der var tilgængelige for hver patient.
Samarbejdet mellem klinikken og laboratoriet gjorde det muligt at påvise , at højere systemiske GDF-15-niveauer var forbundet med lavere muskelstyrke, reduceret fysisk præstationsevne, sarcopeni og skrøbelighed hos de undersøgte patienter. Derudover viste GDF-15 signifikante sammenhænge med inflammatoriske markører og kliniske biomarkører relateret til nyrefunktion, hvilket antydede potentielle forbindelser mellem GDF-15, kronisk inflammation og organfunktion.
Ved at integrere biomarkører som GDF-15 i den kliniske praksis kan personalet på Geriatrisk Afdeling bedre identificere og målrette behandlingen mod ældre patienter med øget risiko for funktionstab og skrøbelighed. Metoden kan således bruges til at vurderer de ældre patienter samt planlægge deres behandling og tilpasse deres træningsforløb.