Invitation til seminar: Fra Panum til Novo Nordisk og Antag Therapeutics
Kære forskere og forskningsinteresserede,
Vi har hermed fornøjelsen af at invitere jer til et inspirerende fredags-seminar med to fremtrædende forskere, der har taget springet fra akademia til industrien i hhv. Novo Nordisk og start-up-virksomheden Antag Therapeutics. Vores to foredragsholdere vil give jer indsigt i, hvordan man kan omsætte sin forskningserfaring til en karriere i erhvervslivet. Efterfølgende byder vi på en forfriskning hos CTF på 2. sal.
Om foredragsholderne:
Rune Ehrenreich Kuhre:
Ph.D. fra Panum Instituttet: "Molecular mechanisms controlling GLP-1 secretion"
In vivo farmakolog og projektleder hos Novo Nordisk siden januar 2020
Fokus på udvikling af nye lægemidler til behandling af fedme
Alexander H. Sparre-Ulrich:
Ph.D. fra Panum Instituttet med primært fokus på GIP-receptoren
Medstifter og leder af Antag Therapeutics siden 2017
Udvikling af nye lægemidler til behandling af fedme og POTS (Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome) baseret på GIPR-antagonisme
Dato: fredag d. 21. februar 2025. Tid: kl. 13:00 – cirka 15:00 inkl. reception. Sted: Center for Translationel Forskning, Lablog, indgang 80B, 3. sal, lokale 80.3.19, Bispebjerg Hospital. Reception på 2. sal efterfølgende.
Program:
Kort introduktion ved Nicolai J. Wewer Albrechtsen
Fra Ph.D. til Novo Nordisk: Udvikling af nye lægemidler mod fedme + Q&A ved Rune Ehrenreich Kuhre
Iværksætterrejsen: Grundlæggelsen af Antag Therapeutics + Q&A ved Alexander H. Sparre-Ulrich
Afrunding og fælles diskussion
Reception fra kl. cirka 14.00: Kom og mød talerne og andre deltagere over en forfriskning
Tilmelding via mail til ctf-adm.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk. Der er begrænsede pladser, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldingsfrist 14. februar.
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen,
Center for Translationel Forskning