Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​

​​​​


Validering

For de behov, der efter undersøgelsen viser sig at have tilstrækkelig substans og fremdrift, vil Behovsfabrikken invitere relevante klinikere og virksomheder til en markedsdialogsworkshop. Formålet med disse workshops er at validere, om de identificerede behov kan løses på en måde, der sikrer værdiskabelse for hospitalet.

Under workshoppen vil det blive diskuteret, hvem der vil få gavn af løsningerne, og hvordan værdiskabelsen vil komme til udtryk i praksis, såsom tidsbesparelser eller mindre dokumentation. Markedsdialogen vil også bidrage til at estimere de økonomiske omkostninger ved udviklingen af løsningerne, vurdere rentabiliteten og give indsigt i, hvilke medarbejderressourcer der kræves for, at virksomhederne kan levere de nødvendige løsninger.​


For de behov, som efter markedsdialogen vurderes at kunne løses på en givtig måde, vil der blive udformet business cases. I business casen vil det fremgå, hvilken værdiskabelse, det formodes, at løsningen vil medføre. Derfor vil business casen beskrive temaer såsom økonomiske fordele, bæredygtighed samt sundhedsfaglige emner såsom tidsbesparelser, patientsikkerhed og lignende. Det vil også fremgå for hvem, løsningerne formodes at vil medføre værdi. Det kunne eksempelvis være for sundhedspersonalet og/eller pårørende.

I business casen vil de fremtidige løsninger også blive beskrevet med det formål at understøtte forståelsen af, hvordan løsningerne formodes at vil medføre værdi. Der vil også forekomme en beskrivelse af, hvad regionen som kunde og som sundhedsydelse kan forvente at vil opnå, såfremt behovet bliver løst.   



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden