Hvem kan få en helbredssamtale?
- Alle, der har Region Hovedstadens som arbejdsgiver og som har nattevagt eller skal til at påbegynde natarbejde.
- Hvis man har arbejdstimer, der ligger i tidsrummet 22.00–05.00, kan man også benytte tilbuddet.
- Man tilbydes en helbredssamtale, inden man påbegynder natarbejde og regelmæssigt, indtil videre hvert 3. år
- Tilbuddet om en helbredssamtale er frivilligt, og det er gratis.
Helbredssamtalen
Forud for helbredssamtalen skal medarbejderen udfylde et elektronisk spørgeskema i MinSundhedsplatform.dk. Samtalen som vil tage udgangspunkt i dette og i de bekymringer og gener, som medarbejderen måtte have.
Samtalen bookes som video- eller telefonkonsultation med en læge fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. Samtalen tager ½ - 1 time. Samtalen vil handle om sundhed og trivsel i forhold til at at arbejde om natten.
Udgangspunktet er de konkrete arbejdsforhold:- Mulige konsekvenser af at arbejde om natten.
- Individuelle råd/vejledning omkring natarbejde - råd om arbejdstidstilrettelæggelse, kost- og søvnvaner, så gener mindskes og om muligt undgås.
Tidsbestilling
Som medarbejder ringer man til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på nedenstående telefonnummer og beder om en tid til en helbredssamtale. Hvis man foretrækker fremmøde, kan dette aftales.
- Tlf. 3863 6172 mellem kl. 8-15.
Hvis man på en afdeling ønsker generel information om natarbejde, tager vi gerne ud og holder et fagligt oplæg.
Tavshedspligt
De oplysninger, man giver i spørgeskema og samtale, er omfattet af tavhedspligt og bliver ikke videregivet til arbejdsgiver.
Formål med helbredssamtalen
- At fremme sundheden gennem individuel vejledning/rådgivning om samspillet mellem helbredsforhold og søvn, kost, motion og arbejdsmiljø.
- Fremme trivslen med natarbejde.
- Hvis der er behov for yderligere, vil man blive tilbud opfølgning på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.