Boostertræning


Boostertræning er for alle, der tidligere har deltaget i en mindfulness-baseret stressreduktionsgruppe i Stressreduktionsklinikken.

Formål:

Formålet med boostertræningen er igennem mindfulness øvelser og dialog at få styrket og vedligeholdt de færdigheder og strategier, som du har tilegnet dig. Boostertræningen kan også være en vej til ny inspiration, hvis du er kommet ud af vanen med at meditere og lave yogaøvelser.

Træning og tidspunkt:

Det er muligt at deltage i boostertræning den første torsdag i måneden fra kl. 

13:30-15:00 for alle tidligere deltagere. Grupperummet på loftet opgang 20C er åbent fra kl. 13:00.

Træningsgangene bygger ikke ovenpå hinanden, så du kan frit komme de gange, der passer dig.

Boostertræningen varetages på skift af stressreduktionsklinikkens psykologer.

Husk at tilmelde dig via minsundhedsplatform.dk eller ved at ringe til afdelingen på telefon 3863 6172.


Tidligere deltagere om boostertræning

"Da jeg kom, troede jeg, at jeg var i ro og havde det godt. Efter træningen i dag har jeg fundet ud af, at jeg faktisk kan finde ro på et endnu dybere plan. Det er ret vildt".
- Thomas, 43 år, arkitekt.


"Jeg har faktisk været meget god til at træne hjemme, men det slår mig, hvilken forskel det gør at blive guidet live af en person. Jeg oplever, at mindfulness træningen giver mig styrke til at takle den vind, der ellers vil blæse mig omkuld".
- Sanne, 51 år, skolelærer.


Redaktør