Gå til hovedindhold

​​​​​

2022-06-10. Ph.d.-afhandling af læge Maja Søndergård Worm

​Prognosis after acquired brain injury in adolescents and young adults

​Forsvaret fandt​​ sted fredag den 10. juni 2022, kl. 13.00


​Resumé

Det overordnede formål med denne ph.d.-afhandling var at belyse prognosen blandt unge med erhvervet hjerneskade, både hvad angik funktionsevne og forskellige beskæftigelsesparametre.

Vi har længe vidst, at unge der pådrager sig en hjerneskade har forhøjet risiko for langvarige følger hvad angår funktionsniveau, livskvalitet og uddannelses-/arbejdsmarkedstilknytning. I erkendelse heraf, tildelte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse midler til etablering af regionale tilbageløbsambulatorier. Alle personer i Danmark i alderen 15-30 år med en erhvervet hjerneskade kunne blive henvist til ambulatorierne, uanset om skaden var gammel eller nyerhvervet. Som en del af projektet, blev der etableret en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase; Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE). Ph.d.-projektet er baseret på data fra tilbageløbsambulatorierne, og studierne er udført for at vi i fremtiden kan forbedre rehabiliteringen af denne patientgruppe.

De unge patienter der blev udredt i ambulatorierne, var karakteriseret ved primært at have moderate funktionsnedsættelser, og generelt gode præstationer i motoriske- og balancetests, hvorimod kognitive/kommunikative vanskeligheder og træthed optrådte hyppigere.

Der var et betydeligt fald i beskæftigelsesniveau, fra 86% før hjerneskaden, til 55% ved første besøg i ambulatoriet. På trods af tværdisciplinær udredning og igangsættelse af rehabiliteringsinitiativer, forblev beskæftigelsesniveauet stabilt. Tallene understreger både udfordringerne ved beskæftigelsesrehabilitering, samt behovet for langvarig opfølgning, ved undersøgelse af potentielle effekter af interventioner.

I det første studie, udviklede og validerede vi den første kliniske prædiktionsmodel målrettet unge med erhvervet hjerneskade. Vi fandt, at en kombination af lav score i globale funktionstests, samt tilstedeværelse af mental træthed med god præcision prædikterede funktionsnedsættelse 1 år efter ambulant udredning.

Studie to fokuserede på beskæftigelsesprognose, og fandt at alder, træthed samt global og kognitiv funktionsevne var de faktorer med de bedste prædiktive egenskaber ift. beskæftigelsesstatus og arbejdsevne.

I det sidste studie blev LPR-registret benyttet til at opspore alle 15-30-årige i Danmark, der i løbet af 15 måneder fik en nyopstået erhvervet hjerneskade. Ved tilsendte spørgeskemaer rapporterede patienterne en høj forekomst af symptomer og rehabiliteringsbehov efter den akutte fase. Unge der rapporterede symptomer eller havde behov for rehabilitering var sjældnere i beskæftigelse tre år efter skaden.

Samlet set, er forekomsten af erhvervet hjerneskade blandt unge i Danmark lav, men konsekvenserne kan være store for den enkelte og for samfundet. Resultaterne fra denne ph.d. peger på, at en del unge med erhvervet hjerneskade oplever langvarige følger af hjerneskaden, og at der er behov for langvarige indsatser samt særligt fokus på kognitive/kommunikative udfordringer og træthed, for at forbedre prognosen for disse patienter.


Vejledere

Jane Frølund Thomsen, MD, PhD, Associate professor

Department of Occupational and Environmental Medicine, Bispebjerg and Frederiksberg Hospital, University of Copenhagen, Denmark

Søren Paaske Johnsen, MD, PhD, Professor

Danish Center for Clinical Health Services Research, Department of Clinical Medicine, Aalborg University, Denmark

Jan Brink Valentin, MSc in physics, Senior statistician

Danish Center for Clinical Health Services Research, Department of Clinical Medicine, Aalborg University, Denmark

Jørgen Feldbæk Nielsen, MD, DMSc, Professor

Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic, Aarhus University, Denmark


Bedømmere

Merete Osler, MD, PhD, DMSc, Professor (Chair)

Department of Public Health, University of Copenhagen, Denmark

Nada Hadzic-Andelic, MD, PhD, Professor

Research Centre for Habilitation and Rehabilitation Models & Services, University of Oslo and Department of Physical Medicine and Rehabilitation, Oslo University Hospital, Norway

Kirsten Fonager, MD, PhD, Professor

Department of Clinical Medicine, Aalborg University and Department of Social Medicine, Aalborg University Hospital, Denmark​



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden