Luftforurening i Københavns Lufthavn og helbred

Målinger har vist, at partikelforureningen af udendørsluften i visse dele af Københavns Lufthavn er større end ved stærkt trafikerede veje i København. Men man ved ikke, hvordan denne forurening påvirker de ansatte. Det har denne undersøgelse prøvet at give svar på.

Resumé:

Baggrund: I 2010 viste målinger foretaget af Nationalt Center for Miljø og Energi høje koncentrationer af ultrafine partikler i Københavns Lufthavn, Kastrup (CPH), især udendørs på forpladsen, hvor flyene holder parkeret ved gaten. Forskning har vist, at partikelforurening i storbymiljøer medfører en beskeden øget risiko for hjerte-kar-sygdom, kroniske luftvejslidelser og muligvis flere kræftformer. Den partikelrelaterede overdødelighed i bybefolkningen rammer især ældre og svækkede. Der foreligger ingen tidligere studier af helbredsskader ved udendørs arbejde i lufthavne og sådanne efterlyses. Dette skyldes især, at lufthavnsarbejderes alder, helbred og eksponeringsmønster afviger fra den almindelige bybefolknings.

Projektets overordnede formål var, at undersøge sammenhængen mellem udendørs arbejde i Københavns Lufthavn og hjerte-kar-sygdom (iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde), kroniske luftvejslidelser (KOL og astma), lungekræft og blærekræft.

Metode: Undersøgelsen omfatter nuværende og tidligere mandlige ansatte i CPH og en referencegruppe af mandlige medlemmer i 3F Kastrup, 3F København, 3F Mølleåen og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening, i alt 69.175 personer. På basis af GPS-målinger og ekspertvurderinger fik vi et mål for andel af arbejdstid på forpladsen for de største faggrupper i lufthavnen. For hvert kalenderår udregnede vi, hvor stor en andel af arbejdstiden hver faggruppe opholdt sig på forpladsen. Dette kunne lægges sammen til samlet tid, som vi kaldte forplads-år. Personerne i undersøgelsen blev koblet til danske registre med oplysninger om ambulante hospitalsbesøg, hospitalsindlæggelser, kræftsygdomme og dødsårsager. Vi undersøgte sammenhængen mellem arbejde i lufthavnen og risikoen for de nævnte sygdomme. Opfølgningen med hensyn til nye sygdomstilfælde dækkede perioden 1990 til 2012.

Resultater: Vi fandt at gruppen med udendørs arbejde i CPH og referencegruppen stort set var sammenlignelige i forhold til de registerbaserede oplysninger og spørgeskemadata med undtagelse af, at en mindre andel af dem med udendørs arbejde i CPH var rygere (27 %) sammenlignet med dem uden udendørs arbejde i CPH (32 %). I analyserne fandt vi ingen øget risiko for hjerte-kar-sygdom, KOL og astma blandt personer med udendørsarbejde i CPH sammenlignet med referencegruppen. Det var ikke muligt, at sige noget om sammenhængen mellem udendørs arbejde i CPH og risikoen for hverken lunge- eller blærekræft, da der var meget få sygdomstilfælde.

Konklusion: Vi kan konkludere, at resultaterne af dette studie ikke peger på, at udendørs arbejde i Københavns Lufthavn medfører en øget risiko for hjerte-kar-sygdom, KOL og astma. Som følge af få sygdomstilfælde er det ikke muligt at sige noget om risikoen for lunge- og blærekræft. Dette er det første studie, som undersøger denne sammenhæng, hvorfor yderligere undersøgelser i andre lufthavne er nødvendig.

Projektdeltagere på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital:

Overlæge Charlotte Brauer (projektleder), Overlæge Sigurd Mikkelsen (projektansvarlig), overlæge Jane Frølund Thomsen, overlæge Niels Ebbehøj og professor Jens Peter Bonde.

Samarbejdspartnere:

Lektor Lau Caspar Thygesen og ph.d.-studerende Karina Lauenborg Møller, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 
Professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
Speciallæge Karin Helweg-Larsen.

Finansiering:

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Tidsplan:

Februar 2012 – oktober​ 2016

Redaktør