Finansieret af en bevilling fra Sundhedsstyrelsen blev projektet Jordemoder på Arbejdspladsen gennemført i perioden januar 2021 til årsskiftet 2022-2023. Projektet var lavet i samarbejde med Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk sygehus og involverede ni virksomheder repræsenterende privat, regional og kommunal sektor.
Formålet med projektet var at evaluere en model med indsats på både virksomhedsniveau (Gravidpolitik, Gravid-APV, undervisning, formidling) og individuelt niveau, hvor omfanget af sidstnævnte var tilpasset den enkelte gravide medarbejders behov (telefonisk rådgivning, besøg på arbejdspladsen, trepartssamtaler).
I alt blev 345 gravide inkluderet i projektet. De var 31 år i gennemsnit, 58% var førstegangsgravide, hovedparten havde en sund livsstil, 43% en lang videregående uddannelse og de var primært ansat indenfor kontor (47%), hospital (15%), hjemmepleje (14%) samt produktion (kemi og medicin) (8%).Alle gravide havde en indledende telefonisk samtale med én projektjordemoder, 92% havde mindst én efterfølgende kontakt, 64% fik arbejdspladsbesøg og 14% trepartssamtale med projektjordemoder og leder. Halvdelen af de gravide havde behov for justering af arbejdet, hvilket især var i form af ændring af opgaver eller arbejdstid samt flere pauser.
Langt størstedelen af de gravide var glade for tilbuddet. Både ledere, gravide og projektjordemødre vurderede, at trepartssamtalerne var brugbare og ledere og gravide oplevede dem som tryghedsskabende. Dog pegede projektjordemødrene på, at de fra start manglede kompetencer i forhold til at facilitere en trepartssamtale.
45% af de gravide havde graviditetsrelateret fravær, i gennemsnit 38 dage. Der var en stigende andel af gravide med graviditetsrelateret fravær og højere gennemsnitligt antal fraværsdage jo højere/ dårligere de på forhånd havde vurderet deres risiko for fravær, deres fysiske arbejdsevne og deres tilfredshed med arbejdet samt jo højere deres sygefravær før graviditeten havde været. Endelig var der en større andel af gravide med fravær ved ≥2 arbejdsbelastninger og ved dårligt samarbejde med kollegaer.
Kontakt til de øvrige aktører i svangreomsorgen var udfordrende og skete sjældent. Det var svært at få information om indsatsen ud til de praktiserende læger, der af projektjordemødrene blev oplevet som modspillere i arbejdet på at fastholde de gravide i arbejde.
Projektet var et udviklingsprojekt og det var ikke muligt at vurdere effekten af indsatsen i forhold til reduktion af fravær. Ligeledes var de inkluderede gravide ikke repræsentative for den generelle danske arbejdsstyrke, hvorfor erfaringerne fra undersøgelsen ikke er fuldt overførbare til alle grupper af gravide, hvor arbejdsbelastninger og risici kan være anderledes og formentlig hyppigere. Undersøgelsen viste dog at indsatsen giver mening for både gravide og ledere. Erfaringerne kan bruges til forsat udvikling af en indsats, der kan integreres i svangreomsorgen og tilbydes gravide efter behov. Fokus bør desuden være på at udvikle en kommunikationsvej mellem aktørerne i svangreomsorgen og den gravides arbejdsplads.
Lignende projekter er udgået fra de arbejdsmedicinske afdelinger i henholdsvis Odense, Aarhus og Herning.
Projektdeltagere:
Fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling: Luise Mølenberg Begtrup (projektleder), Charlotte Brauer, Camilla Brinch, Camilla Grove, Signe Kæmpegaard, Nanna Grønbæk, Anna Larsen Ellehauge. Projektet blev gennemført i et samarbejde med Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus og Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.
Tidsramme:
01.01.2021-31.12.2022
Bevilling:
Sundhedsstyrelsen har bevilget 4.560.479 kr.