CPH-BagPack. Muskelskelet lidelser ved tungt løftearbejde - en undersøgelse af lufthavnsportører

​Hvor tunge ting må man løfte? Hvilke arbejdsstillinger er skadelige? Hvor hyppigt må man løfte tunge ting? Hvor mange år? Det har vi prøvet at belyse i et projekt blandt lufthavnsportører

Resumé:

Tungt løftearbejde kan medføre slidgigt og andre muskel-skelet sygdomme, men man ved ikke nok om hvor store belastninger, der er skadelige.

Ved lastning af fly håndterer lufthavnsportørerne dagligt flere tons bagage og ofte sidder de sammenkrøbet i trange lastrum, hvilket bl.a. medfører vrid i ryggen og akavede løft. Vi har derfor i vores undersøgelse valgt at fokusere på denne gruppe.

Vi etablerede en kohorte af nuværende og tidligere bagageportører, i alt 3473 personer, og en kontrolgruppe, der kun har arbejdet med andet ufaglært arbejde i det storkøbenhavnske område, i alt 65.702 personer. 

Resultaterne viste dosis-respons sammenhænge mellem kumuleret tid som bagageportør og indlæggelser for lænderyglidelser (undtagen diskusprolaps), subakromial skulderlidelse, slidgigt i knæ og menisklidelser i knæ. Disse fund er i overensstemmelse med og støtter dermed resultaterne af andre undersøgelser, der 9 peger på tungt løftearbejde som årsag til de nævnte lidelser. På det foreliggende kan vi ikke med sikkerhed pege på, at risikoen er større for bestemte belastninger eller arbejdsstillinger end for andre, men dosisrespons sammenhænge var mest udtalt på rampen, hvilket tyder på at arbejde i lastrummene er særligt belastende. På basis af den foreliggende undersøgelse er vores konklusion, at bagagehåndtering af emner, der i gennemsnit vejer 15 kg og samlet løber op på ca. 5 tons dagligt, indebærer en øget risiko for alvorlige lidelser i bevægeapparatet. Risikoen ser ud til at stige fra arbejdet påbegyndes og er herefter vedvarende forhøjet.

Projektdeltagere på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital:

Overlæge Charlotte Brauer (projektleder), overlæge Sigurd Mikkelsen (projektansvarlig), ledende overlæge Jane Frølund Thomsen og professor Jens Peter Bonde.

Samarbejdspartnere:

  • Lektor Erik Bruun Simonsen, ph.d.-studerende, cand. scient.san.
  • Henrik Koblauch og lektor Tine Alkjær Eriksen, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet.
  • Lektor Lau Caspar Thygesen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
  • Speciallæge Karin Helweg-Larsen
  • Cand.scient.san.publ. Stine Hvid Bern​

Finansiering:

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og Gigtforeningen


Redaktør