Gå til hovedindhold

Om tidlig indsats for stressramte

"Tidlig indsats til stressramte" er et forskningsprojekt udgående fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital i tæt samarbejde med bl.a. udvalgte kommuner. Projektet er finansieret gennem en social effektinvestiring med Den Sociale Investeringsfond og Tryg-fonden.

I projektet tilbydes patienter med stress hurtig adgang til en målrettet, lettilgængelig online stressbehandling med henblik på at afbøde konsekvenserne af langvarige stressepisoder. 

Baggrund for forskningsprojektet

Antallet af stressramte i Danmark stiger på trods af et øget fokus på mental sundhed. Langvarig stress øger risikoen for alvorlige sundhedsproblemer såsom hjertekarsygdom og depression. På trods af dette, er der meget, vi endnu ikke ved om stressbehandling. I Danmark er stressbehandling ikke ensrettet på nationalt plan, men afhænger af den enkelte kommune eller region. Der er stor variation i indsatserne, og den egentlige effekt af mange af disse er ukendt.

Formål

Formålet med projektet er at undersøge, om en tidlig behandling af stressramte borgere kan hjælpe med at afbøde konsekvenserne af stress.

Projektets forløb

Stressramte borgere fra udvalgte kommuner henvises til projektet af egen læge. Deltagere i projektet vil inddeles tilfældigt i to grupper: En interventionsgruppe, hvor deltagere modtager online stressbehandling og en kontrolgruppe, hvor deltagere modtager vanlig behandling.

Hvem kan deltage?

Du skal være fyldt 18 år, være myndig og ikke under værgemål. Du skal have stress ved en klinisk vurdering og have modtaget sygedagpenge i maksimalt tre uger. Dertil skal du have folkeregisteradresse i en kommune, der har valgt at deltage i interventionen. Henvisning sker via egen læge. 

Tidshorisont

Projektet er planlagt til at starte i  2026.

Hvem er vi?

Projektet udgår fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BBH). For yderligere oplysninger om hvem, der står bag projektet, og hvordan du kommer i kontakt med os, klik på 'Hvem er vi? '​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden