Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Sundhedseffekter af eksponering for lav-klorerede PCB’er i indendørsluften (HESPAIR)

​Polyklorerede biphenyler (PCB) er industrielle kemikalier, som i stort omfang har været anvendt bl.a. til fugemasse og maling i boliger. Vi undersøger sundhedseffekterne af at bo med PCB i indendørsluften.

​Baggrund​ 

Polyklorerede bifenyler (PCB) er industrielle kemikalier, som i stort omfang har været anvendt siden 1920'erne frem til et verdensomspændende produktionsforbud i 1970'erne, da det viste sig, at stofferne nedbrydes langsomt og ophobes i natur og mennesker. Man har ment, at mennesker først og fremmest er udsat via kosten, men nu er det kommet frem, at fugemasse og maling i boliger kan medføre en flerfold højere eksponering. Det er fortsat uafklaret, om det har sundhedsmæssige konsekvenser.

HESPAIR er en 360◦ undersøgelse af sundhedseffekterne af at bo med PCB i indendørsluften, herunder risikoen for udvikling af cancer, hjerte-karsygdom, diabetes og hud- og lungelidelser, og hvordan PCB-eksponering under graviditeten er relateret til fosterskader, neurologiske skader og reproduktionsevne i afkom.

HESPAIR anvender data på PCB-indholdet i indendørsluften i to almennyttige boligbyggerier opført før og efter PCB-forbud. Det muliggør sammenligning af høj- og laveksponerede populationer med balanceret socioøkonomi. Ved brug af CPR-registeret har vi identificeret alle mænd, kvinder og børn, der bor, eller har boet i disse boligbyggerier og ved at bestemme PCB eksponeringsgraden på individniveau kan vi relatere dette til sundhedsudfald bestemt i de danske sundhedsregistre for den eksponerede selv samt sædkvalitet og reproduktionshormoner indsamlet blandt 185 drenge til eksponerede og ueksponerede mødre. 

Projektdeltagere

Fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling: Sandra Søgaard Tøttenborg (projektleder), Laura Deen (BBH), Jens Peter Bonde, Harald William Meyer, Ane Berger Bungum Kofoed, Kajsa Ugelvig Petersen, Niels Erik Ebbehøj, Ellen Bødker Pedersen, Esben Meulengracht Flaschs. Øvrige projektdeltagere: Karin Sørig Hougaard (NFA), Alice Jessie Clark Lyth (Novo Nordisk), Marie Frederiksen (NFA), Helle-Vibeke Andersen (BUILD), Lars Gunnarsen (BUILD), og Thomas Hougaard (Mangor & Nagel).

Tidsramme

15.11.2016 – 31.12.2022

Bevilling

Bevilling: Det Frie Forskningsråd (1.8 mio DKK), Kong Christian den Tiendes Fond (25.000 DKK), RealDania (1,6 mio. DKK), Landsbyggefonden (2.4 mio. DKK), Grundejernes investeringsfond (750.000 DKK), Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals interne forskningsmidler (128.600 DKK) og Helsefonden (400.000 DKK)​.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden