Gå til hovedindhold

​​​

Ftalater og gynækologiske lidelser

Ftalater er en gruppe organiske kemikalier, der har været brugt i fødevareemballage, legetøj, byggematerialer samt kosmetik og personlige plejeprodukter .

Ftalater er en gruppe organiske kemikalier, der har været brugt i fødevareemballage, legetøj, byggematerialer samt kosmetik og personlige plejeprodukter som parfume, lotion og neglelak, siden 1930'erne. De bruges også i medicinsk udstyr og medicin.

Der er voksende bekymring for, at eksponering for ftalater kan have negative virkninger på reproduktiv sundhed. Undersøgelser i forsøgsdyr tyder på, at ftalater har hormonforstyrrende egenskaber og kan påvirke reproduktiv funktion negativt ved at ændre steroidogenesen. In vitro-studier indikerer, at nogle ftalater har anti-østrogen aktivitet, mens andre har en svag østrogen aktivitet. Det gør det biologisk plausibelt at ftalater kan udløse hormonreaktive tilstande såsom fibromer i livmoderen, endometriose og polycystisk ovariesyndrom, som er forholdsvist prævalente sygdomme blandt kvinder.

På baggrund af optegnelser fra Lægemiddelstyrelsen har Dr. Per Damkier udviklet en liste med det nøjagtige dag-til-dag indhold af ftalater i receptpligtige lægemidler, der sælges i Danmark. Denne liste kobles med kvinders recepthistorik fra Lægemiddeldatabasen, så vi kan bestemme den specifikke mængde ftalat, en given kvinde har været udsat for via medicin over tid. Livmoderfibromer, endometriose og polycystisk ovariesyndrom identificeres i Landspatientregisteret.

Projektdeltagere:
Fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling: Sandra Søgaard Tøttenborg. Øvrige projektdeltagere: Lauren Wise (projektleder, Boston University), Ann Broe (OUH, SDU) og Per Damkier (OUH, SDU).

Bevilling:
Boston University


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden