2019-04-11 Ph.d.-afhandling af læge Paula Hammer

​Night work during pregnancy and maternal health

​Forsvaret fandt sted den 11. april 2019, kl. 13.00 i Uddannelsescenter, Auditorium, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV.


Resumé

Det anslås, at 10% og 14% af kvinderne på arbejdsmarkedet i henholdsvis Denmark og Europa arbejder om natten, hvoraf mange er i deres fødedygtige alder. Natarbejde i løbet af graviditeten kan forårsage søvnforstyrrelser og hormonale ændringer medførende en række sygdomme både for moren og for barnet. Derfor kan de negative helbredseffekter af natarbejdet i løbet af graviditeten resultere i betydelige sundhedsrelaterede og socioøkonomiske omkostninger. 


Formålet med projekt PREGNIGHT var at anvende landsdækkende registerbaserede oplysninger om arbejdstider med henblik på: 1) at undersøge sammenhængen mellem forskellige aspekter ved natarbejde og risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, sygefravær og svær fødselsdepression; og 2) at identificere mulige måder at tilrettelægge natarbejde i løbet af graviditeten på, som kan mindske dets negative helbredseffekter. De forskellige aspekter af natarbejdet, som vi undersøgte, var: Antal og varighed af nattevagterne, antal nattevagter i træk og kort interval mellem vagterne.

Resultaterne er baseret på knap 20.000 kvinder identificeret fra den Danske Arbejdstids Database, fortrinsvist sygeplejersker (64%) og læger (17%), som fødte mindst én gang i perioden 2007-2015. Denne database indeholder detaljerede oplysninger om arbejdstid fra alle landets regionsansatte.  

Vi fandt, at mere end 3 nattevagter i træk i løbet af de første 20 graviditetsuger øgede risikoen for hypertension og svangerskabsforgiftning med 41% (studie I). Hvis den gravide kvinde var svært overvægtig, var denne risiko 4-5 gange større ved alle aspekter af natarbejdet.

I studie II fandt vi, at nattevagter, især vagter længere end 12 timer, samt kort vagtinterval øgede risikoen for sygefravær i det efterfølgende døgn med 55% i alle graviditets-trimestre sammenlignet med dagvagter. På den anden side fandt vi ikke nogen øget risiko for negative helbredsudfald blandt kvinder, som arbejdede op til én nattevagt om ugen i gennemsnit.

I studie III fandt vi ikke overordnet øget risiko for svær fødselsdepression blandt natarbejderne. Derimod havde kvinder, som stoppede med at arbejde om natten efter 1. graviditets-trimester, en 2 gange øget risiko for fødselsdepression, hvilket indikerer en mulig healthy worker-effekt. Det betyder, at sårbare kvinder stoppede med at arbejde om natten tidligt i graviditeten, mens de relativt sundere kvinder fortsatte med natarbejde i løbet af graviditeten.  

Vores resultater støtter hypotesen om, at de negative helbredseffekter af natarbejdet ikke blot handler om at have nattevagter eller ej, men er primært forbundet med måden hvorpå natarbejdet tilrettelægges.  

Disse resultater giver anledning til overvejelser om, hvordan man skal rådgive arbejdspladser og gravide kvinder omkring tilrettelæggelse af natarbejde, hvor der er behov for fokus på både hyppighed og varighed af nattevagter i løbet af graviditeten.

Vejledere:
Jens Peter Bonde, professor, dr. med., Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Anne Helene Garde, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Anja B. Pindborg, professor,, dr.med., Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet.

Ina O. Specht, seniorforsker, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Sesilje B. Petersen, post.doc., Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og
Frederiksberg Hospital.

Bedømmere
Anne-Marie Nybo Andersen, (Chairperson), professor, læge, Institut for
Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Tine Brink Henriksen, professor, læge, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Institut for Klinisk Medicin – Børne og Unge, Århus Universitet

Mikko Härmä, professor, MD, Ph.D., Finish Institute of Occupational Health, Finland





Redaktør