Gå til hovedindhold

​​​

Fakta


  • ​Bispebjerg Hospital er et universitets- og områdehospital i Planområde Byen.  Hospitalet har omkring 600 sengepladser fordelt på en bred vifte af medicinske specialer, psykiatri samt Ortopæd- og Mave/tarm- kirurgi.

  • Afdelingen er organisatorisk opdelt i 7 afsnit: Anæstesi, Perioperativt afsnit, Intensiv terapi afsnit, Fælles Intermediært afsnit, Smerteklinik, Lægebil og Forskningsenheden. På Frederiksberg Hospital serviceres psykiatrien med bedøvelse til deres behandlinger.

  • Anæstesiafsnittet er delt over tre operationsgange med dertil hørende opvågningsafsnit. Vi betjener Kirurgisk afdeling K, Ortopædkirurgisk afdeling M og Videncenter for sårheling. Herudover ydes der bedøvelse til ECT-behand­ling, DC-konvertering, bronkoskopi og diag­nostisk radiologi. Der udføres årligt ca. 12.000 anæstesier.

  • Perioperativt afsnit er døgnåbent og har i dagtid plads til 14 patienter. 

  • Intensiv terapi afsnit er et multidisciplinært afsnit på niveau 2 med plads til 12 patienter, fysisk fordelt på 2 afsnit og omkring 700 patientforløb årligt.

  • Afdelingen varetager behandling af akut kritisk syge patienter og hjertestop på hospitalet. I Akutmodtagelsen behandler vi akutte medicinske patienter og patienter med nyopståede traumer.

  • Fælles Intermediært Afsnit (FIMA) har aktuelt 6 pladser, men udvider til 9 pladser i efteråret 2023.

  • Den ene af regionens akutlægebiler er bemandet fra afdelingen.

  • Smerteklinikken har to fast tilknyttede overlæger. Smerteklinikken er en lille monofaglig klinik med primær fokus på behandling af akutte kroniske smerter, persisterende postoperative smerter og opioidnedtrapning. Aktiviteten består af ambulant besøg/telefonkonsultationer (ca. 4800), tilsyn og stuegange. Herudover undervisning og telefonrådgivning både in-house og for praktiserende læger.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden