Sygeplejersker
Alle sygeplejersker indgår i et individuelt kompetenceudviklingsprogram. Det starter ved ansættelsesstart og tilpasses i løbet af ansættelsen, den enkelte sygeplejerskes erfaring, behov og ønsker, i overensstemmelse med afdelingens opgaver og udvikling.
Kompetenceudviklingsprogrammet bidrager til at sætte rammerne for sygeplejerskernes faglige udvikling, således at de har de nødvendige kompetencer til at give de akutte patienter behandling og pleje af høj kvalitet, samt styrke den enkelte sygeplejerskes arbejdsglæde, motivation og engagement.
Kompetenceudviklingsprogrammet beskriver den enkelte sygeplejerskes ansvar og muligheder for fortløbende udvikling af faglige, sociale og organisatoriske kompetencer i ansættelsen. Kompetenceprogrammet relaterer sig til sygeplejerskens overordnede virksomhedsområde i forhold til den udførende, ledende, formidlende samt udviklende sygepleje.
I forløbet har sygeplejersken evalueringssamtaler efter 8 uger, ½ år ansættelse og derefter Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år med afdelingssygeplejersken. Endvidere planlægges der en personlig kompetenceudviklingsdag én gang årligt med sygeplejerske med speciel funktion.
Kompetenceudviklingsprogrammet er en del af det planlagte læringsmiljø, der ligeledes indbefatter strukturret brug af ressourcepersoner. To årlige temadage med et fagligt indhold. Løbende undervisning i Akutmodtagelsens regi. Lokal uddannelse til selvstændig behandlerfunktion som sygeplejerske efter ca. ½ års ansættelse, samt konflikthåndteringskursus.
Udover de interne undervisningstilbud, findes der i regi af akutsygepleje eksterne kurser og uddannelsesforløb. . Der er bl.a. mulighed for at søge traumekurset Advanced Trauma Care for Nurses (ATCN), samt en regional diplomuddannelse i akutsygepleje med moduler indenfor almen akutsygepleje, behandlersygepleje og team- og triage.
Lægesekretærer & sundhedsadministrative koordinatorer (SAK)
I sekretærgruppen arbejdes der løbende med tiltag, der udvikler og sikrer høj faglighed tilpasset den enkelte.
Sekretærerne deltager i regelmæssig 1:1 faglig sparring med de fagligt ansvarlige i afsnittet. Formålet er at styrke den enkeltes faglige niveau og forståelse for opgaveudførelsen.
Desuden er der ugentlige møder med faglig sparring på tværs af sekretærkolleger med mulighed for gennemgang af overordnede arbejdsgange og registreringspraksis.
Der afholdes undervisning i afdelingen i anatomi og sygdomslære for sekretærerne ca. 1-2 gange årligt for at sikre større fælles viden og forståelse, for bedre løft af vores fælles kerneopgave og tværfaglige samarbejde i afdelingen. Træning af færdigheder og overblik i sekretærens funktion i akut- og traumekald afholdes ca. hvert halve år for at støtte op og sikre større erfaring og fokus på sekretærens rolle i de akutte funktioner.
Desuden støtte i hverdagen til gode skrivefærdigheder ved træning af notatskrivning, hastighed og forståelse af indhold som sekretær på akut- og traumekald.
For at sikre en god start i afdelingen, får alle nye sekretærer tilknyttet en mentor, som sikrer en tryg oplæring med løbende evaluering og tilpasning efter behov. Der er tæt dialog mellem mentor og ledende lægesekretær for at sikre kvalitet og sammenhæng i oplæringen.
Efter ca. 8 ugers ansættelse afholdes en opfølgende samtale med ledende lægesekretær for at følge op på læringsmål, trivsel og udvikling.
Der afholdes årlige MUS-samtaler med fokus på faglig og personlig udvikling, samarbejde samt nye læringsmål.
Der er mulighed for at søge eksterne uddannelsestilbud, fx akutsekretæruddannelsen hos 'Komponent', sundhedskommunomuddannelsen eller relevante enkeltmoduler. Derudover tilbyder Region Hovedstaden et kursuskatalog med fx formidling, konflikthåndtering, arbejdsmiljø, foredrag med mere.