Projektet omhandler lokalt avanceret (stadie III) tyktarmskræft og ønsker at undersøge tumour deposits – små samlinger af kræftceller, som ligger adskilt fra kræftknuden, men tæt nok på til ikke at være fjernspredning – og hvordan de kan diagnosticeres, behandles og påvirke prognosen hos tyktarmskræftpatienter. 

Gennem den nuværende, internationale litteratur ved man, at tumour deposits er en negativ prognostisk faktor, som er forbundet med øget risiko for tilbagefald og kræftrelateret død. I tyktarmskræft diagnosticeres de først, når man undersøger det væv, som tages ud i forbindelse med den operative fjernelse af kræftknuden. Man ved endnu ikke, hvordan de opstår eller hvordan de adskiller sig fra andre kendte risikofaktorer (fx spredning til lymfeknuder), ligesom der ikke er lavet forskning om tumour deposits hos danske patienter. 

Det overordnede formål med studiet er at beskrive tumour deposits hos danske patienter og undersøge, om det er muligt at diagnosticere denne type af lokal spredning inden en operation ved hjælp af skanninger og/eller gen- og proteinanalyser. 

At kunne diagnosticere lokalspredning inden en operation, kan gøre det muligt at individualisere behandlingen af tyktarmskræft patienter, så dem med højere risiko kan få en mere intensiv behandling. 

Ved at undersøge forskelle i udtrykket af gener og proteiner hos patienter med og uden tumour deposits kan man muligvis også komme tættere på, hvordan de opstår og hvad der gør dem anderledes end spredning til lymfeknuderne, ligesom man muligvis kan finde nogle proteiner, som kan bruges som mål (”targets”) i udviklingen af nye kræftbehandlinger eller undersøgelser. 

Forventet afslutning: sommeren 2029

Clara Brinkmann, læge og ph.d.-studerende

​

Bevillingsgiver: Lundbeckfonden​

Efter indførelsen af et nationalt screeningsprogram for tyktarms- og endetarmskræft er antallet af patienter, der diagnosticeres med kræft i et tidligt stadie, steget. I Danmark får cirka 4.500 personer hvert år diagnosen tyktarms- eller endetarmskræft, og omkring en femtedel diagnosticeres i et tidligt stadie. Dette sker ofte efter fjernelse af en stor polyp ved en kikkertundersøgelse, hvor den efterfølgende patologiske undersøgelse påviser kræftceller.

Tidligere studier tyder på, at kun en mindre andel af patienter med tidlig stadie tyktarms- og endetarmskræft har spredning til lymfeknuderne (ca. 7–15 %). Det er en stor klinisk udfordring at identificere disse patienter og de nuværende nationale retningslinjer anbefaler, at patienten henvises til kirurgisk fjernelse af det relevante tarmsegment inklusive de tilhørende lymfeknuder, hvis én eller flere histopatologiske risikofaktorer er til stede. Dette medfører, at cirka to tredjedele af alle patienter gennemgår et større kirurgisk indgreb med risiko for komplikationer, mortalitet og senfølger.

Det er imidlertid kun de patienter, der har lymfeknudemetastaser, som reelt har behov for det kirurgiske indgreb. Mange patienter bliver derfor potentielt overbehandlet med kirurgisk resektion og udsættes for unødig risiko, selvom de muligvis kunne have været færdigbehandlet efter den indledende kikkertundersøgelse.

Formålet med dette ph.d.-projekt er at forbedre risikovurderingen af lymfeknudemetastaser ved tidlig stadie tyktarms- og endetarmskræft og dermed sikre, at de patienter, der har behov for kirurgisk behandling, identificeres mere præcist. Data om patientgruppen vil blive indsamlet for at skabe et robust vidensgrundlag om tidlig stadie kolorektalcancer. Derudover vil nye metoder til vurdering af risikoen for lymfeknudemetastaser blive undersøgt. Dette omfatter analyser af forskelle i genekspressionsprofiler og proteinekspression mellem tumorer med og uden lymfeknudemetastaser.

Forventet afslutning: sommeren 2029

Kontakt: Morten Pollen Johansen, læge og Ph.d.-studerende ​

Bevillingsgiver: Lundbeckfonden

Blindtarmsbetændelse (appendicitis) er en af de hyppigste årsager til akutte mavesmerter og blandt de mest almindelige kirurgiske tilstande, der fører til hospitalskontakt og operation. Diagnostik og behandling af patienter med mistanke om appendicitis kan være udfordrende, da symptomer og sygdomsforløb varierer betydeligt mellem patienter. Samtidig findes der ofte flere mulige diagnostiske og behandlingsmæssige tilgange, hvilket kan medføre variation i klinisk praksis.

Formålet med dette Ph.d.-projekt er at skabe en bedre forståelse af håndteringen af patienter med mistanke om appendicitis og undersøge mulighederne for at optimere diagnostik, behandling og patientforløb. Projektet består af tre delstudier, som belyser problemstillingen fra forskellige perspektiver.

Projektet omfatter et nationalt spørgeskemastudie blandt danske kirurger, der undersøger præferencer og klinisk praksis ved diagnostik og behandling af patienter med mistænkt appendicitis. Derudover indgår et prospektivt kohortestudie med patienter indlagt med mistanke om appendicitis, hvor kliniske data indsamles med henblik på at undersøge patientforløb, diagnostik, behandling og opfølgning. Endelig omfatter projektet et epidemiologisk registerstudie baseret på danske sundhedsregistre, som undersøger sygdomsmønstre, behandlingspraksis og kliniske udfald i større patientpopulationer over tid.

Ved at kombinere viden om klinisk praksis, detaljerede patientforløb og landsdækkende registerdata ønsker projektet at skabe et mere nuanceret billede af den nuværende håndtering af appendicitis i Danmark. Målet er at identificere områder med behov for forbedring og bidrage til udviklingen af mere ensartede, evidensbaserede og patientcentrerede behandlingsforløb til gavn for både patienter og sundhedsfaglige medarbejdere. Projektet forventes samtidig at bidrage med ny viden, der kan danne grundlag for fremtidige kliniske anbefalinger og optimering af behandlingsstrategier.

Forventet afslutning: 2028

Kontakt: Morten Thinglev Grundahl, læge og Ph.d.-studerende ​

Dette projekt er målrettet patienter diagnosticeret med kolorektalkræft, der med ca. 2 millioner årlige tilfælde er den tredje hyppigste kræftform i verden. Kirurgisk behandling af tyk- og endetarmskræft anses for at være ideelt, og da størstedelen af patienter diagnosticeret med denne kræftform modtager kirurgisk behandling, er det vigtigt at fokusere på operationsforløbet således, at det bliver den bedst mulige oplevelse for både patienter og pårørende i en svær periode. 

Projektets formål er at udvikle og strukturere et sammedagskirurgisk forløb til patienter med kolorektalkræft. Vi ønsker dermed at undersøge sikkerheden i og muligheden for at tilbyde udvalgte patienter med kolorektalkræft et behandlingsforløb med tidlig udskrivelse efter deres operation og med opfølgning i hjemmet. Disse patienter opnår således muligheden for hurtigere at vende tilbage til deres hjemlige omgivelser, familier og habituelle aktivitetsniveau. Intentionen er at forbedre patienttilfredshed, øge patientinvolveringen og sænke patienternes risiko for hospitalserhvervede infektioner.

Tidligere udenlandske studier, som har undersøgt implementeringen af sammedagskirurgi med opfølgning i hjemmet, rapporterer høj patienttilfredshed samt sikker implementering uden kompromittering af patientsikkerheden. Implementering af projektet vil medføre mærkbare ændringer for både patienter og sundhedsfaglige medarbejdere i den kliniske arbejdsgang, som i dag findes på danske og udenlandske hospitaler. Projektet skal derfor, med patienten i centrum, forhåbentlig bidrage til at optimere nuværende arbejdsgange på danske hospitaler og skal give mulighed for en differentiering af behandlingsforløb således, at de i højere grad tilpasses patienters individuelle behov. 

Forventet afslutning: Udgangen af 2027.

Kontakt: Victoria Rosberg, Læge og ph.d.-studerende. 

Forestående bevillingsgiver: Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers interne forskningsmidler samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond​ (studie 3). ​

Formålet med dette ph.d.-projekt er at udvikle, validere og implementere et internationalt trænings- og vurderingssystem for intestinal ultralyd (IUS) til læger, der behandler patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD). IUS er en non-invasiv, strålingsfri og omkostningseffektiv billeddiagnostisk metode, hvis udbredelse imidlertid hæmmes af manglende struktureret undervisning og objektive metoder til kompetencevurdering.

Projektet er forankret i et globalt samarbejde med The International Bowel Ultrasound Group (IBUS) og omfatter tre delstudier:

Projektets overordnede mål er at sikre ensartet og dokumenterbar kompetence i IUS på tværs af lande og sundhedssystemer, fremme patientsikkerhed og understøtte hurtigere, mere præcise behandlingsbeslutninger. 

Med en skalerbar teknologisk platform vil projektet muliggøre global certificering af klinikere – både i lav- og højindkomstlande – og dermed overvinde eksisterende uddannelsesbarrierer.

Forventet afslutning: Sommer 2027

Kontakt: Læge og ph.d.-studerende Zainab G. Nagras

Formålet med dette studie er at klarlægge tidlige og sene palliative udfordringer hos mennesker med alkoholrelateret levercirrose (ALC).

Der er en stigende politisk og samfundsmæssig opmærksomhed på palliative behov hos patienter med andre livstruende sygdomme end cancer. I følge WHO kan en struktureret tidlig palliativ indsats øge livskvaliteten hos patienterne og reducerer antallet af unødvendige indlæggelser, samt generelt brugen af sundhedsydelser. 

Levercirrose (skrumpelever) er en livstruende uhelbredelig sygdom og i Danmark lever cirka 12.000 personer med sygdommen. I cirka 60 % af tilfældene er sygdommen relateret til alkohol. Ofte er sygdommen fremskreden, når den diagnosticeres, og hos patienter med fremskreden sygdom dør 57 % indenfor et år efter diagnosen. Sygdommen har alvorlige komplikationer i form af akut voldsomme blødninger fra åreknuder i spiserøret (oesophagus varicer), væskeophobning i maveregionen (ascites) med hyppige tapninger af op til 15-20 liter væske, infektioner og levercoma, hvor hjernen påvirkes pga. nedsat leverfunktion (hepatisk encefalopati). Komplikationerne medfører hyppige og ofte lange indlæggelser, og én ud af fire patienter med ALC genindlægges indenfor 30 dage.

I dette projekt vil vi undersøge, hvilke behov der opstår hos patienter med ALC. Dette gøres ved hjælp af narrative interviews, journalgennemgang, MDT-konferencer med Palliativ Afdeling, samt strukturerede samtaler om palliative behov (ACP/FPB-samtaler). Studiet udgår fra afdelingens levercirroseklinik – LCK.

Kontakt: Klinisk sygeplejespecialist og ph.d.- studerende Dorthe.Wiinholdt.Christensen@regionh.dk​

Bevillingsgiver: UCSF – Center for Sundhedsfaglig Forskning​