Udvælgelsen sker som led i projektets arbejde med tidlig entreprenørinddragelse, hvor entreprenørerne bliver involveret tidligt i processen for at styrke samarbejde, kvalitet og planlægning.
De prækvalificerede er:
- Andersen & Heegaard og Pihl & Søn konsortiet
- Bispebjerg Hospital Storentreprise (teknik & aptering) – et konsortium bestående af Wicotec Kirkebjerg A/S og Jakon A/S
- Kemp & Lauritzen A/S
Senior projektchef Haluk Nasi siger om prækvalifikationsresultatet:
"Seks stærke virksomheder søgte og tre blev prækvalificeret. Interessen fra markedet afspejler betydningen af dette projekt og sætter barren for det dialogforløb, der nu venter."
Det videre forløb
Nu går processen videre med et konkurrencepræget dialogforløb, hvor de tre virksomheder i tæt dialog med projektorganisationen skal være med til at kvalificere løsninger, planlægning og pris frem mod det endelige tilbud.
Første dialogrunde finder sted i juni 2026, og herefter følger flere dialog- og tilbudsfaser gennem resten af året.
Entreprisen omfatter blandt andet tekniske installationer, aptering og udvalgte projekteringsopgaver i det kommende Akuthus på Bispebjerg Hospital – et hospital, der skal skabe moderne rammer for patientbehandling og være et imødekommende og menneskeligt hospital for fremtiden.