Film: Se det grønne tag blive hejst op og rullet ud

​Urter på toppen af den nye Laboratorie- og Logistikbygning forlænger tagets levetid og aflaster kloaksystemet, når regnen vælter ned. De miljøvenlige, grønne tage er både en positiv tendens i byggeriet, og så er de flotte at kigge på.

Vent...


Det kan meget mere end at se pænt ud, det grønne tag, som Laboratorie- og Logistikbygningen på Bispebjerg Hospital netop er blevet beklædt med. Når regnen vælter ned, som den ofte gør i Danmark, optager det nye beplantningssystem helt op til 80 procent af det vand, der falder på taget. Det betyder meget mindre vand i kloakken og dermed mindre risiko for oversvømmelse.


"Udover, at det er flot at kigge på, både for vores medarbejdere og naboer, så hjælper de grønne tage blandt andet ved, at vi undgår at belaste kloaknettet med for meget regnvand, "siger projektleder Rasmus Seidelin Dam fra Nyt Hospital Bispebjerg.

Renser luften

Det grønne tag består af stenurter, også kaldet sedum, som er ekstremt hårdføre, uanset om vejret byder på regn eller tørke. Stenurterne har også positive effekter på nærmiljøet, idet planterne er med til at isolere bygningen og nedsætte køle- og varmebehovet. På den store skala kan taget også medvirke til at nedbringe temperaturen omkring bygningen og rense luften for støv og andre usunde partikler.


Også de helt små byboer er glade for tagene. I byerne er det nemlig svært for bier og andre insekter at finde grønne områder med blomster eller frugttræer, der skal bestøves. De grønne tage kan være en del af løsningen, for sedumplanterne har nemlig forskellige små blomster, som bier og andre insekter er glade for.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor