Åbent hus krævede to ekstrature

For andet år i træk inviterede Nyt Hospital Bispebjerg til Åbent hus som et led i kampagnen "Vi bygger for livet". I år med mulighed for et populært smugkig ind i den helt nye Laboratorie- og Logistikbygning.
Vent...

 

Se stemningsreportagen fra Åbent hus 2018 her.

 

Der var så stor interesse for at se hospitalets nye Laboratorie- og Logistikbygning indefra, at dagens program måtte udvides med to ekstra rundvisninger til søndagens Åbent hus. På de forskellige etager stod repræsentanter for forskning, logistik og Klinisk Biokemisk Afdeling klar til at fortælle og vise deres nye arbejdsplads frem.

I alt holdt 12 hospitalsbyggerier landet over Åbent hus. Et tilbud, som flere end 13.000 danskere benyttede sig af.


 Medarbejdere fra Klinisk Biokemisk Afdeling fortalte om det store fuldautomatiserede blodprøvelaboratorium, der skal håndtere omkring 9 mio. blodprøver om året. Foto: Niels Hougaard

 

På 2. sal tog Susana Aznar Kleijn, sektionsleder hos Neurologisk Forskningslaboratorium, imod de besøgende og viste de nye forskningsfaciliteter frem. Foto: Niels Hougaard

 

Det er aldrig for tidligt her i livet at lære om forskning og analyse. Foto: Niels Hougaard
 

 I kælderen var der muligheden for at hilse på hospitalets nye robot, som FM-enheden demonstrerede for de besøgende. Robotten skal hjælpe til i det nye store Akuthus og bliver i øjeblikket testet nede i tunnelsystemet.

 

Overlæge og forsker Celeste Porsbjerg fortalte om det nye Center for Translationel Forskning, der får hjemme i Laboratorie- og Logistikbygningen. Centret åbner i starten af 2019 med Celeste Porsbjerg som centerleder. Foto: Niels Hougaard

 

Særligt børnene hyggede sig på byggepladsen, hvor de fik lov til at sidde i gravemaskinen, mens de voksne betragtede det enorme hul, der lige nu graves ud som forberedelse til byggeriet af det nye Akuthus. Foto: Tania Rusbjerg

 

I Byggeboxen kunne børn i skolealderen lege håndværker for en dag og prøve kræfter med virtual reality. Foto: Niels Hougaard

 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor