Kom på rundvisning til byggeområderne

​Forårssolen nærmer sig, og parallelt med forårsblomsterne skyder Laboratorie- og Logistikbygningen op af jorden. Andre steder på Bispebjerg Hospitals område graves rør ned, og gamle bygninger må vige pladsen for det nye byggeri. 

​Seniorprojektleder Ronan O' Reilly (t.v.) vil vise rundt på området sammen med vicedirektør Claes Brylle Hallqvist (ikke på foto). Foto: Louise Bendixen.

​Der er den store overdækning, som ingen kan overse. Der er området, hvor fremtidens psykiatri skal ligge. Og der er græsmarken, som er kommet til syne under en nedrevet bygning, og som skal lægge jord til Akuthuset. Men hvordan er det lige, at det hele hænger sammen? Og hvornår går det endnu mere løs?

Savner du overblik over, hvad der sker hvor og hvornår, kan du nu komme på en guidet tur til områdets igangværende og kommende byggepladser. Du får lov at kigge indenfor i byggepladsoverdækningen, og vi giver en grundig indføring i, hvad der sker hvor, og hvornår det sker.

Rundturen foregår torsdag den 30. marts kl. 17.00 og forventes at vare ca. en time.

Afgang fra hovedporten på Bispebjerg Bakke. Undervejs vil deltagerne skulle skifte til sikkerhedssko, hjelm og veste for at komme med på byggepladsen under den store overdækning.

Begrænset antal pladser. Husk tilmelding til Karen Grønkjær Kjeldsen på kkje0027@regionh.dk eller tlf. 29 91 29 87 senest den 23. marts.


Redaktør