Vi sporer flere og flere medarbejdere

​Som et led i at indrette det nye hospital på Bispebjerg smartere er medarbejdernes bevægelser blevet sporet på fire afdelinger. De første resultater viser, at der kan spares op til 12 pct. af medarbejdernes gå-afstand ved at placere rum og funktioner mere optimalt. 

Røntgenafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en af fire afdelinger, hvor personalets bevægelser er blevet sporet for at finde en mere optimal placering af rum og funktioner på fremtidens hospital. Foto: Claus Peuckert.

​​​​Hvis medarbejderne bruger mindre tid på at gå mellem forskellige rum og funktioner, har de bedre tid til at løse opgaverne og tage sig af patienterne. Med det in mente er personalet stillet beredvilligt op til overvågning på Akutmodtagelsen, Medicinsk Modtageafsnit, Intensiv Terapiafsnit og senest på Røntgen Afdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

”Der har jo været en del opmærksomhed i medierne omkring overvågning af personalet på hospitalerne, og vi har også mødt nogle skeptiske medarbejdere. Men når de hører om formålet med, at vi vil spore dem, er de hurtigt blevet positive. Desuden sporer vi ikke enkeltpersoner, men roller og funktioner,” fortæller projektleder Tine Hancock fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

​Data er udgangspunkt for dialog

Medarbejderne er blevet sporet med såkaldte RTLS-tags, som de har gået rundt med i kittellommen hele dagen. De små tags sender deres position over wifi-netværket og gør det muligt at spore, hvordan personalet bevæger sig rundt. Efterfølgende har japanske Hitachi fået adgang til de indsamlede data. Hitachi har indgået et strategisk partnerskab om big data med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og har til formålet udviklet et program, der lynhurtigt udregner, hvor langt personalet går, hvis man flytter rundt på forskellige funktioner og rum.

”Nogle medarbejdere har indvendt, at den form for overvågning griber ind i den personlige frihed, og at det er en underlig måde at undersøge personalets bevægelser på. Men det er vigtigt at huske, at data alene aldrig bliver sandheden, men de er et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvordan vi kan indrette det nye hospital bedre. Omvendt risikerer vi, at detaljer går tabt, hvis vi nøjes med at tale om, hvor meget personalet går uden at registrere, hvor det er de går,” siger Tine Hancock.

​Store gevinster på små ændringer

Ved de første sporinger af medarbejdere, fandt Hitachi i samarbejde med byggeorganisationen og personalet på de sporede afdelinger ud af, at man ved at fordele rummene anderledes kan opnå besparelser på 12 pct. af gåafstanden på Medicinsk Modtageafsnit. Og på Intensiv Terapiafsnit er der 10 pct. at hente alene ved at flytte kontrolrummet ca. 10 meter, fordi det er et rum, som personalet går meget til og fra.

Sporingen på Røntgenafdelingen er netop afsluttet, og her er medarbejderne blevet sporet med en ny type sensorer, der ud over bevægelser registrerer, om der sker interaktioner mellem medarbejderne.

​”Når vi også registrerer interaktioner, får vi viden om, hvor medarbejderne mødes og taler sammen. Det kan fx synliggøre, hvor store rummene bør være, ud fra hvad der foregår i dem,” forklarer Tine Hancock. 

Løsninger i data

På Røntgenafdelingen fortæller ledende radiograf Jan Bovin, at han ikke oplever en generel modstand mod sporingen, men at han godt forstår den umiddelbare modvilje.

”Generelt bryder jeg mig ikke om selve tanken om at blive overvåget, men hvis man som her bruger det fornuftigt til at bygge fremtidens afdeling op, synes jeg, det er i orden. Jeg er spændt på, at se, hvor meget vi egentlig går, og på om der dukker nogen løsninger frem af data, som vi ikke selv havde tænkt på,” siger han og uddyber:

”Vi ser for eksempel meget på gåafstande fra venterum og til behandlerrum både i Akutmodtagelsen og Røntgenafdelingen, og her er sporingen et stærkt værktøj.” 

Redaktør