Der skal etableres vandforsyning fra Tuborgvej ind på hospitalsområdet. Det medfører desværre nogle uventede afspærringer ved Vestre Længdevej i uge 24:

Tirsdag den 9. til torsdag den 11. juni:
- Vestre Vinkelvej vil være spærret for gennemkørsel lige efter "knækket" (se foto). Det betyder, at både ind- og udkørsel til Trombolysen skal ske via Vestre Længdevej.
- Den dobbeltrettede cykelsti vil være spærret ved 5. Tværvej.
- De fem parkeringspladser på Vestre Vinkelvej nærmest på Vestre Længdevej vil være spærret.
Onsdag den 10. og torsdag den 11. juni:
- 3. Tværvej vil være spærret ved Vestre Længdevej. Det betyder, at adgang til indgang 3 og 4 kun kan ske fra Østre Længdevej.
Ca. 80 pct. af vandledningerne bliver underboret. Dvs. at der bores en lille tunnel, hvor vandledningen trækkes igennem. Ca. 20 pct. bliver gravet. Nogle gange lykkes det desværre ikke at føre underboringen lige så langt som ønsket, og derfor bliver det nødvendigt med flere "stop" undervejs, hvilket gør det nødvendigt at spærre af.