Fodgængere skal være opmærksomme og benytte den nye afmærkede rute. Foto: Louise Bendixen
I de næste tre måneder arbejdes der på det nye lyskryds ved Tuborgvej. I de kommende tre uger skal fodgængere benytte sig af en ny midlertidig adgangsvej langs parkeringspladsen, da fortovet på modsatte side af vejen er spærret af. Det sker, for at anlægsarbejderne kan komme i gang med at udvide vejen og gøre plads for det kommende lyskryds og cykelsti.
"I anlægsperioden vil forholdene for gående være lidt mere udfordrende. Vi opfordrer folk til at bruge den nye, afmærkede fodgængerrute og være særligt opmærksomme, når de krydser vejen for enden af parkeringspladsen," siger entreprisechef Carsten Nyboe fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.
Ny grussti til bygning 13 og 14
Udover den midlertidige fodgængervej bliver der også anlagt en ny grussti gennem hækken mod Tuborgvej, så der fortsat er let adgang for gående til psykiatriens bygninger 13 og 14.
Der vil være adgang for køretøjer i hele anlægsperioden, men medarbejdere opfordres til at vise hensyn og eventuelt benytte andre indkørsler til hospitalet.
Nyt oversigtsskilt
Det gamle overdækkede oversigtsskilt, der stod ved indkørslen er blevet fjernet. Det er erstattet af et midlertidigt skilt, der indtil videre er placeret for enden af parkeringspladsen.

Her kan du se en tegning over de midlertidige adgangsforhold for gående. Klik på billedet for en større version.
Byggeprojektet beder alle bære over med eventuelle gener i forbindelse med anlægsarbejdet, som foregår fra slutningen af juli og tre måneder frem.
Har du spørgsmål?
For mere information kontakt entreprisechef Carsten Nyboe, tlf. 20 45 65 60