Fremtidens hospital og psykiatri skal være effektivt

Produktiviteten skal være ca. en tredjedel højere i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg end i dag. Det kan lyde voldsomt, men løsningen er ny teknologi, smartere indretning og faldende liggetid for patienterne, ikke at personalet skal løbe hurtigere.

Alle Kvalitetsfondsbyggerier skal møde et krav om 6-8 pct. effektivisering. Dertil kommer den almindelige, årlige produktivitetsstigning på 2 pct. Så hvis vi hopper frem til 2025, hvor det nye hospital og psykiatri står færdigt, skal vi møde et krav om at være 32-34 pct. mere produktive end i dag.

- Det betyder ikke, at personalet skal løbe hurtigere end i dag, forsikrer den projektansvarlige vicedirektør Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og tilføjer:

- Det betyder, at vi skal tænke os grundigt om, når vi bygger og indretter det nye hospital og psykiatri, så rammerne understøtter arbejdet i en sådan grad, at effektiviseringerne kommer næsten af sig selv.


Fremtidens hospital og psykiatri skal understøtte arbejdet, så der kan opnås en effektivisering på godt 30 pct. Modelfoto: Claus Peuckert.

Flere ambulante patienter

Tendensen er, at patienterne ligger kortere tid på hospitalet, og at der kommer mere og mere ambulant behandling. Den udvikling fortsætter, og det giver i sig selv en effektiviseringsgevinst.

- Samtidig ser vi, at mange flytter til i København i disse år, så selv om patienterne ligger kortere tid på hospitalet, forventer vi også, at der kommer en stigning i antallet af patienter, siger Claes Brylle Hallqvist.

Analyserer behov

For at optimere rammerne til fremtidens drift gennemfører Bispebjerg Projektet, som er organisationen bag byggeriet, en lang række analyser. En af de mest synlige har været rumanalysen, hvor der hver anden time i to uger blev registreret, hvor mange personer der opholdt sig i hospitalets og psykiatriens administrative rum. Proceschef Berit Steenstrup Damm fra Bispebjerg Projektet forklarer:


Proceschef Berit Steenstrup Damm, Bispebjerg Projektet (foto: Claus Peuckert).
- Den analyse viste os bl.a., at vi kun udnytter 7 pct. af kapaciteten for venteværelser og mødelokaler. Og det er vel at mærke i tidsrummet kl. 8-16. Det betyder, at vi kan udnytte vores kapacitet bedre ved at tænke smartere i indretningen af disse rum. Hvis afdelinger kan dele mødelokaler, kan der måske også udvikles mere optimale rutiner til at gøre dem klar.

Rammer skal understøtte arbejdet

Byggeorganisationen har også registreret færdslen i tunnelsystemet under hospitalet og været rundt at tale med samtlige afdelinger på hospital og psykiatri om fx tilhørsforhold til andre afdelinger,
indkøbssystemer og depoter. Det skal give de bedste forudsætninger for at forme de fremtidige rammer til afdelingernes behov.

- Vi indsamler en stor mængde grunddata, som skal sikre, at vi ikke bare flytter de gamle systemer ind i nye rammer, men at vi faktisk får gennemtænkt samarbejdsformer, indretning og teknologi, så de nye fysiske rammer bedre understøtter arbejdet med patienterne, siger Berit Steenstrup Damm.

Brugerne har medbestemmelse

De kommende brugere er også med til at fastlægge, hvordan hospital og psykiatri skal indrettes mest optimalt. Et godt udgangspunkt har været den såkaldte molekylemodel, som Den Gennemgående Brugergruppe, bestående af ca. 20 klinikere, har været med til at sammensætte for at sikre, at de afdelinger, som har nære tilhørsforhold, også kommer til at ligge i nærheden af hinanden.

Desuden bliver der det kommende år nedsat en række brugergrupper, som skal være med til at fastlægge rammerne for eksempelvis Fælles Akut Modtagelse (FAM), logistikløsninger og forskning.

Redaktør