Gå til hovedindhold

Neurologisk Afdeling

​Velkommen til Neurologisk Afdeling - vi glæder os til, at du skal være en del af patientens røde tråd gennem den hvide verden sammen med os.

​Som nyansat i vores afdeling skal du følge hospitalets fælles introduktionsforløb, der afholdes den 1., 3. og 4. hverdag i den måned, du bliver ansat. I ugen op til din start, vil du få en mail med selve programmet, tidspunkter og mødested.

På 2. dagen kommer du til et velkomstmøde i vores stab, hvor du kort bliver introduceret til Neurologisk Afdeling. Herefter vil dit respektive afsnit vise dig til rette i forhold til deres lokale introprogram.

Vi har et "hils på ledelsen" arrangement ca. hver 3. måned, hvor du får lejlighed til at hilse på vores cheflæge og chefsygeplejerske. Det er et åbent forum, hvor ordet er frit.

Du vil få en masse informationer og nye indtryk. Du skal huske mange nye kollegaers navne og meget meget mere. Du vil med garanti blive kastet ud i arbejdet – men med et solidt sikkerhedsnet af kollegaer, der står klar til at hjælpe og støtte dig.

Vi glæder os til at lære fra os, men vi er samtidig også helt sikre på, at vi kan lære en masse af dig.

Du kan læse meget mere om afdelingen på vores hjemmeside, og måske følge os på instagram; neurologien_paa_bispebjerg og linkedIn; Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Endnu engang velkommen til vores afdeling.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden