Oleander, Nerium oleander

Beskrivelse
Stueplante. Hele planten er meget giftig, også de tørrede blade. Den indeholder digitalislignende glykosider, som let optages fra tarmen. Indtagelse af et blad kan give alvorlig forgiftning, og at sutte på plantedelene angives at indebære en risiko for børn.Planten smager bittert.
Symptomer
Ofte med flere timers forsinkelse. Ildebefindende, opkastning, diarré, sløvhed, hjerterytmeforstyrrelser, evt. kramper og åndedrætspåvirkning.
Forholdsregler
Giv væske. Kontakt Giftlinjen 82 12 12 12 for risikovurdering.