Solanum tuberosum

Beskrivelse
Hele planten, men specielt de grønne dele, indeholder irriterende glykoalkaloider, fremfor alt solanin. Indholdet er højst i umodne kartofler samt i spirer og kartoffelknolde, som bliver grønne. Normale kartofler indeholder alkaloider i ufarlig koncentration.
Symptomer
Opkastning, mavesmerter, diarré, hovedpine, feber, evt. påvirkning af almentilstanden.
Forholdsregler
Giv væske. Kontakt Giftlinjen 82121212, hvis grønne plantedele eller spirer er indtaget.