Taxus baccata
Beskrivelse
Hele busken, med undtagelse af den røde frøkappe, indeholder, taxinalkaloider samt en irriterende, flygtig olie. Indtagelse af `bær` med gennemtygning af frø indebærer forgiftningsrisiko. Alvorlige forgiftninger er dog sjældne hos mennesker.
Symptomer
Opkastninger, mavesmerter, diarré, i alvorlige tilfælde muskelsvækkelse og påvirkning af blodcirkulation og åndedræt.
Forholdsregler
Giv væske. Kontakt Giftlinjen 82121212, hvis mere end 5 hele bær inklusiv kerner er gennemtyggede, nåle eller andre plantedele er indtaget. Ovenstående er også gældende for Japansk Taks Taxus cuspidata.
Andre: Japansk Taks Taxus cuspidata