Gå til hovedindhold

Information til praktiserende læger - BYEN

​Her kan du som praktiserende læge finde kontaktinformationer til CEK, laboratoriekonsulenterne, Klinisk Biokemisk Afdeling samt links til nyttige hjemmesider. Du kan også finde information vedrørende selvbetalende patienter.

​​​​​​

Kontakt laboratorie​konsulenterne - CEK Hotline

Hvis du har spørgsmål om rekvisition i WebReq, parallelmåling, IT-problemer, vejledning til utensilier eller blodprøvetagningskursus​, kan du kontakte laboratoriekonsulenterne. 

Telefon: 48 29 22 00
Mandag – fredag 08:00 - 14:00
Mail: NOH-FP-labkonsulent@regionh.dk

Kontakt Central Enhed for Kvalitetssikring (CEK)

Har du generelle lægefaglige spørgsmål og spørgsmål vedrørende kvalitetssikring, kan du kontakte Central Enhed for Kvalitetssikring. 

Telefon: 21 54 44 24
Mail: claus.antonio.juel.jensen@regionh.dk

Kontakt Klinisk Biokemisk Afdeling

Hvis du har laboratoriefaglige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende specifikke laboratoriesvar, kan du kontakte Klinisk Biokemisk Afdeling.

Telefon: 38 63 56 46
Mandag – fredag kl. 8.00-16.00​

Hjemmesider

Laboratoriebetjening ​
På hjemmesiden er al information vedrørende laboratoriebetjening af praksissektoren samlet. Du kan blandt andet finde informationer om afhentning og kørsel af prøver, kvalitetssikring i laboratoriebetjening i praksissektoren, prøvetagning og andre undersøgelser i almen praksis samt finde kontaktinformationer. ​

Utensiliebestilling

Her kan du som praktiserende læge foretage bestilling af utensilier ved Region Hovedstadens Regionslager.

Prøvetagning i Region Hovedstaden

Denne hjemmeside er målrettet patienter. Patienterne kan på hjemmesiden finde adresser på prøvetagningsambulatorierne, åbningstider og patientvejledninger.

Selvbetalere ved blodprøvetagning

Fra 1. september 2026 tilbyder Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital en ny betalingsløsning for patienter, der skal betale for lægeordinerede blodprøver og analyser.

Ordningen gælder patienter, hvor blodprøvetagning og analyser ikke er omfattet af den offentlige sygesikring. Det kan for eksempel være patienter, der skal have taget blodprøver i forbindelse med forsikring, rejse til udlandet, midlertidigt ophold i Danmark, diplomatiske forhold eller ansættelse ved en ambassade.

Formålet med ordningen er at gøre processen mere enkel for både patient, rekvirerende læge og laboratoriet. Patienten betaler derfor direkte på stedet inden blodprøvetagning, og den rekvirerende læge skal ikke længere opkræve et a conto-beløb eller efterfølgende håndtere betaling til KBA.

Den samlede pris er 800 kr. Beløbet dækker blodprøvetagning, transport og håndtering af prøven, analyse, kvalitetskontrol og digital fremsendelse af analysesvar til den rekvirerende læge.

Betaling skal ske inden blodprøvetagning og kan kun foretages med betalingskort eller kreditkort. Kontant betaling er ikke mulig. Hvis patienten ikke kan betale på stedet, kan blodprøvetagningen ikke gennemføres.

Blodprøvetagning foregår i KBA's ambulatorium på Vester Farimagsgade 3, 3. sal, 1606 København V. Blodprøverne analyseres på Bispebjerg Hospital, og analysesvar sendes digitalt til den læge, der har ordineret prøverne. Patienten skal derfor kontakte den rekvirerende læge for fortolkning og opfølgning på svarene.

Lægen skal markere rekvisitionen i WebReq med rekvisitionskommentaren “Selvbetaler" og informere patienten mundtligt om ordningen og prisen inden fremmøde.

Tilbuddet omfatter kun lægeordinerede blodprøver og analyser, der udføres på Bispebjerg Hospital. Blodprøver videresendes ikke til andre hospitaler og biobankes ikke.

Spørgsmål kan rettes til KBA på kba.bispebjerg@regionh.dk.​

Aflevering af prøver

Hvis du som praktiserende læge har prøver, der ikke er kommet med i den sidste afhentning af prøver i praksis, så er der mulighed for at aflevere dem til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital på hverdage indtil kl. 19.00. ​​

Adresse:
Bispebjerg Hospital
Indgang 80B, 1. sal
Nielsine Nielsens Vej 4B
2400 København NV​

Mobillab

Blodprøver og EKG tages i eget hjem/på plejehjem, hvis patienten ellers skulle have rekvireret liggende transport eller transport med ledsagelse af en sundhedsfaglig person til hospitalet​/filialen/læge med det ene formål at få taget en blodprøve eller et EKG. 

Egen læge kan derudover henvise til mobillaboratoriet, hvis lægen selv anvender besøg i hjemmet i relation til diagnostik og behandling.

Spørgsmål vedrørende prøvetagning i eget hjem rettes til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Tlf. 24 25 75 02 (kl. 08.00 – 14.00).​​

Vejledn​ing til Mobillab​




Sidst opdateret:
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden