Patientvejleder

​Patientvejlederen kan give dig råd og vejledning i mødet med sundhedsvæsenet.​​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Som patient eller pårørende er du velkommen til at kontakte patientvejlederen på hospitalet, hvis du har brug for information eller vejledning i mødet sundhedsvæsenet.

Er du indlagt, kan du få besøg i afdelingen. Du kan evt. bede personalet formidle kontakten.

Du kan henvende dig både før, under og efter din kontakt med sundhedsvæsenet.

Tavshedspligt

Du kan henvende dig anonymt og uforpligtende. Patientvejlederen har tavshedspligt. Hvis afdelinger eller andre skal inddrages eller spørges som led i din henvendelse, sker det kun efter aftale med dig.

Patientvejlederen kan:  

  • Give generel information om sundhedsvæsenet
  • Informere og vejlede om de rettigheder, du har som patient
  • Hjælpe med at udrede misforståelser mellem dig og sundhedsvæsenet
  • Informere og vejlede om de muligheder, du har for at klage, søge erstatning og indrapportere utilsigtede hændelser
  • Hjælpe med at udforme og videresende skriftlige klager og anmeldelse af erstatningskrav
  • Give information om reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg og udredningsret, herunder om ventetider
  • Give information om reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdomme
  • Informere og vejlede om reglerne for transport
  • informere og vejlede om reglerne for behandling i udlandet, herunder EU-reglerne

Udredning af misforståelser

Personalet er normalt de nærmeste til at hjælpe, vejlede og besvare spørgsmål, men har du som patient eller pårørende​ brug for at tale med en uvildig person, kan du henvende dig til patientvejlederen.

Bispebjerg Hospital

Tine Fenger Munthe
Tlf. 38 66 66 32
Åbent alle hverdage. Mandag-torsdag kl. 10.00 - 13.00. Fredag kl. 10.00-12.00. 
E-mail: patientkontorbispebjerg@regionh.dk

Indeholder din henvendelse personfølsomme data?
Gå til patientkontorets sikre postkasse her

Patientkontor Bispebjerg
Bispebjerg Bakke 23. Indgang 20C stuen
2400 København NV​

Frederiksberg Hospital

Charlotte Persson
Tlf. 38 66 66 34
Mandag-torsdag kl. 10 – 13. Fredag kl. 10 - 12.

​E-mail: Patientkontorfrederiksberg@regionh.dk

Indeholder din henvendelse personfølsomme data?
Gå til patientkontorets sikre postkasse her

Patientkontor Frederiksberg
Nordre Fasanvej 57, opgang 17, 1. sal
2000 Frederiksberg

Hvis du ønsker en personlig samtale med patientvejlederen​, kan du ringe og aftale en tid.

Hvis patientvejlederen på dit hospital​ ikke træffes, er du velkommen ti​l at kontakte enhver af Region Hovedstadens patientvejledere.

Se oversigt over patientvejledere i Region Hovedstaden

Sygehusvalg

Er du allerede henvist til et hospital, og har du spørgsmål om ventetider, frit sygehusvalg eller om muligheden for undersøgelse eller behandling på privathospital efter reglerne om udredningsretten og udvidet frit valg, kan du kontakte Sygehusvalg i Enhed for patientvejledning på tlf. 38 64 99 00 eller skrive via Sygehusvalgs hjemmeside

Årsberetning

Læs patientkontorets årsberetning for 2015

Redaktør