Tå, amputation af

Amputationen foregår i lokalbedøvelse af foden på afdelingens operationsstue. Tåen fjernes enten ved grundledet eller det yderste led.

Hvorfor operation

Det er nødvendigt at foretage en amputation af din tå (evt. tæer) på grund af infektion og/eller nedsat blodtilførsel. Operationen foregår i lokal bedøvelse af foden på afdelingens operationsstue.

Forløb af operation

Operationen vil medføre, at tåen typisk fjernes ved enten grundledet eller det yderste led. Operations såret vil blive efterladt som et åbent sår, da risikoen for infektion ofte er større, hvis såret syes sammen.

Efter operationen

For at forebygge blødning skal du være sengeliggende et par timer efter operationen. Herefter vil du få lov til at komme op i en køresto. Kørestolen skal anvendes så længe såret har behov for aflastning. Du må ikke støtte på den opererede fod når du skal til og fra kørestolen.

For at forebygge årebetændelse, vil du i den periode du ikke må gå på foden, eventuelt få indsprøtning med blodfortyndende medicin. Ofte skal du indtage antibiotika indtil såret er helet.

Amputationssåret vil sædvanligvis hele i løbet af 3-6 måneder. Helingshastigheden afhænger af, hvor godt dit kredsløb i benet er.

                                                                                                                       

 

        

Efterbehandlng

De første 3-4 dage må du ikke støtte på foden.

Efterfølgende vil du blive udstyret med enten en terapisandal eller en terapistøvle, for at aflaste foden i den følgende periode.

Du skal forvente, at sandalen/støvlen skal anvendes indtil såret er helet. Du skal forvente, at være indlagt 1 uges tid i ukomplicerede tilfælde.

Når såret er i heling, vil du blive udskrevet til fortsat ambulant kontrol.

Redaktør