Sygemeldt og hvad så?

Når du sygemelder dig, har du både rettighederog pligter. Denne pjece giver et lille overblik, mendu kan have brug for at tale med en socialrådgiver. Du kan bl.a. søge hjælp i din fagforening, i kommunens jobcenter eller hos Frivilligcenter SR-Bistand.

Når du sygemelder dig, har du både rettigheder og pligter. Denne pjece giver et lille overblik, men du kan have brug for at tale med en socialrådgiver. Du kan bl.a. søge hjælp i din fagforening, i kommunens jobcenter eller hos Frivilligcenter SR-Bistand.

Sygedagpenge

Du skal sygemelde dig så hurtigt som muligt efter, du har fundet ud af, at du er syg og ikke kan arbejde eller møde som aftalt, dvs. senest 2 timer efter skulle være mødt på arbejdet. Dette gælder også, hvis du er ledig og modtager dagpenge – her skal du melde dig syg via jobnet.dk på første sygedag.

Når du melder dig syg på jobnet. dk får både a-kassen og kommunen automatisk besked om sygemeldingen. 

Er du sygemeldt og i arbejde, er din arbejdsgiver forpligtiget til at afholde en sygefraværssamtale med dig senest 4 uger efter første sygedag. Din arbejdsgiver har ikke ret til at få oplyst diagnosen, men må oplyses om dine funktionsbegrænsninger i forhold til jobbet. 

Du kan også selv bede din arbejdsgiver om, at I sammen får udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at kunne genoptage arbejdet inden for 8 uger. Du og din arbejdsgiver kan også udfylde en Mulighedserklæring (se nedenfor). Du skal tage fastholdelsesplanen eller mulighedserklæring med til dine opfølgningssamtaler i kommunen.  

Er du sygemeldt mere end 30 dage, kan din arbejdsgiver få lønrefusion fra kommunen, dvs. at kommunen betaler din arbejdsgiver, hvad der svarer til sygedagpengesatsen (ca. 18.000 kr. pr. mdr.).

Du skal opfylde beskæftigelseskrav for at kunne få sygedagpenge ud over de 30 dage (være i beskæftigelse og have haft mindst 240 timers indberettet beskæftigelse indenfor de seneste 6 måneder før for første fraværsdag).

Man kan som udgangspunkt få sygedagpenge i 22 uger inden for 9 måneder. Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig, skal kommunen tage stilling til, om sygedagpengeperioden kan forlænges – der er i loven angivet syv tilfælde, hvor sygedagpenge-perioden kan forlænges. 

Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen har erstattet den tidligere lægeerklæring. 

Mulighedserklæringen benyttes til at få overblik over, hvilke arbejdsopgaver du eventuelt vil kunne varetage og i hvilket omfang. Du og din arbejdsgiver udfylder Mulighedserklæringens første side sammen. Derefter skal du tage Mulighedserklæringen med til din læge, som skal vurdere, om erklæringen stemmer overens med dine skånebehov.

ulighedserklæringen er først gyldig, når din læge har godkendt den.

Opfølgning i kommunen

Kommunen skal senest inden 8 uger fra første sygedag indkalde dig til opfølgningssamtale med din sagsbehandler i kommunen. Alle borgere har tildelt en sagsbehandler i kommunen, også selv man ikke tidligere har modtaget hjælp fra det offentlige. 

Inden opfølgningssamtalen skal kommunen indhente en lægeerklæring fra din læge (attest til sygedagpengeopfølgning), hvor lægen skal angive, hvad du fejler, hvor længe det forventes at vare, om du eventuelt kan arbejde nogle timer om ugen (deltidssygemeldt), om der er særlige skånehensyn.

Hvis du ikke kan møde fysisk op til samtalen, kan du og din sagsbehandler indgå videre aftaler ved en telefonsamtale. Kommunen (sagsbehandleren) skal tage stilling til 

  • Dit behov for behandling
  • Din mulighed for at genoptage dit arbejde helt eller delvist
  • Om og hvor meget din fremtidige evne til at arbejde er truet
  • Om du skal henvises til et Jobafklaringsforløb

Du har ret til at sige nej til behandling og ret til at få vurderet, om der findes andre behandlingsmuligheder fra regionens kliniske funktion (i Region Hovedstaden ved Socialmedicinsk Enhed på Frederiksberg hospital).

Du har pligt til at møde til de indkaldte møder samt at deltage i kommunen aktive tilbud, når du modtager sygedagpenge. Det kan være en indsat på din arbejdsplads for at fastholde i jobbet, men også være tilbud om fysisk træning eller et kursus i stresshåndtering – afhængig af din situation. 

Jobafklaringsforløb

Hvis din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, og du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har du ret til at få et jobafklaringsforløb. 

Et jobafklaringsforløb er en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsat, som tager hensyn til dine forudsætninger, behov og helbredstilstand. Formålet med jobafklaringsforløbet er, at du støttes i at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller starte uddannelse.

Hvis du har et job, vil fokus være at afdække, hvordan du kan vende tilbage til jobbet. Er du uden beskæftigelse, vil man iværksætte en jobpraktik indenfor et område, der opfylder dine skånehensyn.

Under et jobafklaringsforløb overgår du til en anden ydelse (såkaldt ressourceforløbsydelse), som svarer til kontanthjælp, men som ikke er afhængig af formue eller ægtefælles/samlevers indtægt.

§56-aftale

Hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom som medfører risiko for et øget sygefravær på mindst 10 sygedage årligt, kan du indgå en § 56-aftale med din arbejdsgiver.

§ 56-aftalen omfatter også til indlæggelse, ambulante kontroller, træning – men kun fravær på grund af den pågældende sygdom. Med en § 56-aftale får din arbejdsgiver lønrefusion fra første fraværsdag. Kommunen skal godkende aftalen. § 56-aftalen gælder for 2 år ad gangen og skal herefter genforhandles. 

Virksomhedsrevalidering

Det kaldes virksomhedsrevalidering, hvis optræning, arbejdsprøvning eller uddannelse foregår på en privat eller offentlig arbejdsplads. Kommunen og virksomheden planlægger sammen et forløb, hvor du læres op til en arbejdsfunktion på virksomheden med henblik på varig almindelig beskæftigelse.

Virksomheden kan være jeres arbejdsplads eller en anden virksomhed.

Personlig assistance ved funktionsnedsættelse og mentorordning

Hvis din funktionsevne er varigt og væsentlig nedsat, kan kommunen muligvis bevilge din en personlig assistent. Assistenten kan udføre de funktioner, du ikke selv kan klare. Du skal dog selv kunne klare de væsentlige dele af indholdet i et job selv. Assistenten kan fx løfte tunge ting, læse op, tolke, køre bil eller strukturere dine arbejdsopgaver.

Hvis du har brug for særlig støtte til at starte på job, uddannelse eller et andet forløb, kan kommunen muligvis bevilge dig en mentor i en periode. En mentor er en kollega eller en konsulent udefra, der i en periode støtter og vejleder fagligt eller personligt, så du bliver i stand til at klare dig selv i den nye sammenhæng.

Du kan finde detaljeret information på star.dk, sygeguide.dk og sr-bistand.dk.

Redaktør