Sår - strips, forbinding eller lim Dit sår er blevet behandlet med strips, forbinding eller lim. Når du kommer hjem skal du holde øje med betændelse og holde arret rent. Sideindhold Kort om besøget Du har fået renset dit sår, og vi har lagt en plan for den videre behandling. Du kan se planen i din journal. Når du kommer hjem Kontakt din egen læge ved tegn på betændelseDu skal holde øje med tegn på betændelse, indtil såret er helet. Kontakt din egen læge eller Akuttelefonen 1813 udenfor din egen læges åbningstid, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:Rødme, varme eller hævelse omkring såret.Dunkende eller bankende smerter.Røde striber ud fra såret.Våd eller ildelugtende forbinding.Feber. Hold forbindingen ren og tørHvis du har fået forbinding på, skal du holde den ren og tør de første 24 timer, medmindre andet er aftalt. Tag kun brusebadeDu må gerne tage brusebad, men du skal undgå at bade i havet, gå i karbad eller svømmehal indtil såret er helet, da det øger risikoen for betændelse. Du skal duppe såret forsigtigt med et rent håndklæde eller en ren vaskeklud, når du tørrer dig. Undgå sæbe og desinfektionDu skal undgå at rense såret med sæbe eller midler til desinfektion, fx klorhexidin eller håndsprit. Hvis vi har informeret dig om det, må du dog i nogle tilfælde bruge en mild, pH-neutral sæbe, der skylles grundigt af med vand. Undgå at håndtere madvarer, hvis såret er på din håndHvis såret sidder på din hånd, og du arbejder med madvarer, skal du bruge handsker. Aftal med din arbejdsgiver, om du fortsat må håndtere madvarer, eller om du skal vente, til såret er helet. Praktiske forholdsregler Vaccination mod stivkrampeHvis vi har givet dig en vaccine mod stivkrampe på hospitalet, er det normalt, at huden er rød, hævet eller øm i området, hvor vaccinen er givet. Det går over efter nogle dage. Undgå nikotinVi anbefaler, at du holder dig helt fra nikotin, indtil dine sår er helede. Nikotin hæmmer helingen af sår. Pas på solenDu skal undgå sol på arret, så længe huden er rød. Huden er ofte rød i ½-1 år. I den tid er huden særligt udsat for solskoldning og kan blive mørk. Den mørke farve vil ikke forsvinde igen. Vi anbefaler, at du bruger en solcreme med høj faktor eller tøj, der dækker dit ar. Tag smertestillende medicin, så længe du har ondtDu kan tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Du kan købe smertestillende medicin i håndkøb. Læs på pakken, hvor meget medicin du må tage. Hvis du har brug for ekstra behandling af dine smerter, skal du kontakte din egen læge. Værd at vide Dine personlige dataRegion Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik Redaktør Systemkonto For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail bør derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.Læs, hvordan du sender digital post:www.bispebjerghospital.dk/kontakt/ Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen