Pletskaldethed med DCP, behandling med

Diphenylcyclopropenone (DCP) er en opløsning,der anvendes ved behandling af pletskaldethed(alopecia areata). Behandlingen giver en hudreaktionmed rødme, hævelse og kløe som tegn på,at kroppens immunforsvar aktiveres for at sstimulere hårvækst.

Hvad er Diphenylcyclopropenone?

Diphenylcyclopropenone (DCP) er en opløsning, der anvendes ved behandling af pletskaldethed (alopecia areata). Det er hensigten, at behandlingen giver en hudreaktion med rødme, hævelse og kløe som tegn på, at kroppens immunforsvar aktiveres. Dette har vist sig at kunne stimulere hårvækst. Normalt vil man kun behandle, der hvor hårtabet har varet i mindst 6-12 måneder.

Hvordan foregår behandlingen?

Forbehandling

Før du starter den egentlige behandling, skal du have en forbehandling (sensibiliseres). DCP salve 1% smøres på et lille område på fodryggen. Området tildækkes med plaster. Efter 8 timer skal du fjerne plastret og vaske området med vand og sæbe.

Inden for de nærmeste døgn vil der udvikle sig rødme, hævelse og kløe på fodryggen. Denne reaktion er forbigående. Efterfølgende startes den egentlige behandling.

Behandlingen

Behandlingen foregår ambulatoriet ca. 1 gang om ugen, hvor de bare pletter påføres en DCP-opløsning. I starten er DCP-opløsningen i en meget lav
koncentration, senere stiger koncentrationen. Området skal være tildækket med fx kasket eller tørklæde i 48 timer efter påsmøring.

Det er hensigten at der kommer en minimal hudreaktion med rødme, hævelse og kløe. Dette stimulerer hårsækkene til at danne hår.

Vedligeholdelse af behandlingen

Hvis hårvæksten bliver stimuleret af behandlingen, skal behandlingen forsætte ca. hver 2.-34. uge for at sikre, at håret ikke falder af igen.

Manglende effekt

Er der ikke ny hårvækst efter 3-6 måneders behandling ophører behandlingen.

Hvilke bivirkninger kan forekomme?

Eksem

Der kan opstå kløe, rødme, hævelse eller anden hudreaktion på det behandlede område. Ved udtalt kløe kan påføres en creme med binyrebarkhormon i nogle dage.

Nældefeber

I sjældne tilfælde kan der under behandling med DCP opstå nældefeber.

Redaktør