Ondt i ryggen

Mere end 70 % vil i deres levetid opleve rygsmerteri den nederste del af ryggen, som også kaldeslænden. I denne pjece kan du læse om, de forholdsregler man skal tage i forbindelse med rygsmerter.

Hvad er lændesmerter?

Ondt i ryggen er almindeligt blandt danskere. Mere end 70 % vil i deres levetid opleve rygsmerter i den nederste del af ryggen, som også kaldes lænden. De fleste er uden smerter efter 3 uger, men nogen får mere vedvarende gener.

Lændesmerter skyldes sjældent en alvorlig sygdom. Højst hver 4. får en specifik diagnose som f.eks. diskusprolaps. De fleste har ”almindelige rygsmerter” (lumbago), som evt. kan stråle ned i benene. 

Kan smerterne behandles?

Ofte forsvinder smerterne af sig selv, men i nogle tilfælde skal man i den akutte situation have en eller anden form for behandling f.eks. milde smertestillende midler, varmebehandling eller behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut.

Det frarådes normalt at ligge i sengen i mere end 1 dag eller 2. Lige så snart det er muligt, bør du begynde at være lettere aktiv. At du holder dig i gang hjælper og forebygger nye problemer.

Hvad kan jeg selv gøre?

Træning er vigtig, når de akutte gener er ovre. Vi anbefaler, at du gennemfører et øvelsesprogram med generel konditionstræning og øvelser til at styrke mave- og rygmuskler. Din egen læge kan evt. henvise dig til en fysioterapeut, som kan hjælpe dig med et øvelsesprogram. 

At holde kroppen i gang er i øvrigt en af de bedste måder at mindske smerter på og i mange tilfælde kan man forebygge, at nye opstår. At cykle, gå en rask tur eller tage trappen giver god motion og kan nemt passes ind i hverdagen. Fortsæt også efter at smerterne er aftagende. 

Kan jeg gå på arbejde?

At gå på arbejde og undgå sygefravær kan være en del af behandlingen. Måske skal du en tid fritages for visse arbejdsopgaver eller måske skal din arbejdsplads indrettes lidt anderledes. Din sikkerhedsrepræsentant kan hjælpe dig med dette, evt. med støtte fra en arbejdsmiljøkonsulent.

Du kan mere end du tror. Undgå dog mange og meget tunge løft og akavede arbejdsstillinger. Alt andet må du gerne – også selvom det gør ondt. Din ryg tager ikke skade.

Undersøgelsen på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Undersøgelsen består af en samtale med en læge, hvor I gennemgår din sygehistorie og dine ansættelser. Der vil især blive lagt vægt på, hvor meget du har løftet gennem årene på dit arbejde. Lægen vil også lave en almindelig undersøgelse af din ryg. I særlige tilfælde kan der være behov for at henvise dig til en speciallæge i reumatologi eller kirurgi. 

Hvis du har svært ved at klare dit arbejde på grund af rygsmerterne, kan Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling også rådgive og bistå dig, hvis der enten er behov for særlige initiativer på din arbejdsplads eller behov for kontakt til kommunen med henblik på omskoling eller arbejdsprøvning.

Endelig vil lægen vurdere, om din ryglidelse skal anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 

Kan lændesmerter anerkendes som en arbejdsskade?

Lændesmerter og ryglidelser kan anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom, hvis man har haft:

  • Rygbelastende løftearbejde med løft af mange tons dagligt i en længere årrække.
  • Tungt plejearbejde i en længere årrække.
  • Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække.

Det skal du være opmærksom på

Hvis du får pludselige svære smerter, der bliver værre gennem de følgende dage eller uger, bør du henvende dig til din læge. 

Hvis nogle af nedenstående problemer optræder pludseligt, skal du opsøge din læge straks:

  • Problemer med at kontrollere vandladningen.
  • Følelsesløshed omkring endetarm eller ydre kønsorganer.
  • Følelsesløshed, snurren, prikken og stikken eller svaghed i begge ben.
  • Usikker gang.
Redaktør