Når døden nærmer sig

I denne pjece kan du som pårørende læse, hvordan du skal forholde dig til din kæres forestående afsked med livet.

De sidste levedøgn

Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste tid? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående?

Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement til samtaler mellem den syge, de pårørende og personalet på afdelingen.

Lysten til og behovet for mad og drikke mindskes

I takt med at den syge bliver mere afkræftet, bliver det anstrengende at spise og drikke. Derfor kan der være behov for, at den syge får hjælp til at indtage maden. Det er vigtigt at servere den mad, som han/hun har mest lyst til at få, og i mængder han/hun kan magte. Dette må have højere prioritet end ernæringsrigtig kost.

Senere kommer der et tidspunkt, hvor mad og drikke hverken er ønsket eller nødvendigt, da kroppen ikke længere kan drage nytte af det.

Pårørende er ofte bekymrede for, om den syge tørster og har derfor en  forventning om, at kunstig væsketilførsel vil lindre. Det vil sjældent være nødvendigt, da den syge krop ikke kan udnytte væsken. Tværtimod kan kunstig væsketilførsel påføre den syge gener i form af væskeophobning og åndenød.

Det kan være svært at acceptere, at den syge holder op med at spise og drikke, også selvom vi ved, at han/hun er døende. Dette er imidlertid et fysisk tegn på, at den syge ikke vil få det bedre.

Når den syge ikke længere kan spise og drikke, bliver slimhinderne i munden og læberne ofte tørre. Det lindrer at få munden fugtet og læberne smurt med læbepomade.

Forandringer i vejrtrækningen

Mange syge oplever åndenød og åndedrætsbesvær, hvilket kan give anledning til frygt for at skulle dø med vejrtrækningsbesvær eller en fornemmelse af at blive kvalt. Angst kan forværre åndenød. Der er mulighed for at lindre både angst og åndenød med medicin. Samtidig kan det være af største betydning for
tryghed og ro, at der er et andet menneske tæt ved.

Åndenød kan give anledning til spørgsmål om, hvorvidt den syge har behov for iltbehandling. På trods af åndenøden behøver den syge sjældent ilttilførsel. En hensigtsmæssig stilling i sengen, et åbent vindue, en ventilator og ro omkring den syge er gavnligt.

I de sidste levetimer kan der forekomme en højlydt raslende vejrtrækning. Det skyldes spyt eller slim i luftvejene, fordi den syge ikke længere er i stand til at synke eller hoste. Symptomet generer sjældent den syge, som er bevidsthedssvækket, men kan være ubehageligt at høre for de pårørende.

Stillingsskift og medicinsk behandling vil ofte kunne lindre. Sugning i luftvejene vil oftest kun forværre tilstanden og øge mængden af slim og er derfor ikke anbefalet.

Smerter

Alvorlig sygdom kan påføre den syge mange smerter. Den syge og dig som pårørende kan være bekymrede for, at smerterne forværres uden mulighed for lindring i den sidste tid. Moderne behandlingsmuligheder kan i langt de fleste tilfælde lindre. Smertestillende medicin har altid til formål at lindre og ikke at fremskynde døden.

Bevidsthedsændringer

En social tilbagetrækning fra omgivelserne foregår ofte, samtidig med at den syge bliver mere træt og sover en stor del af tiden. Den manglende interesse er en naturlig proces.

Vær ikke skuffet, hvis der ikke er megen reaktion. Dette er udtryk for, at den syge er afkræftet og ikke for manglende påskønnelse af din omsorg. Oplevelsen af at være sammen, kan være til stor glæde for alle. At være sammen med mennesker, man kender, giver tryghed for den syge og dermed en følelse af, at ens liv har været betydningsfuldt og at man vil blive husket.

I de sidste døgn kan den syge ind imellem virke uklar og måske tale om hændelser eller personer, der hører fortiden til. Tidsfornemmelsen ophæves. Nogle gange taler den syge i vildelse for så igen at blive klar. Også i denne situation er ro og nærvær den bedste støtte.

I sjældne tilfælde kan den syge blive urolig, rastløs og forpint og der kan da være behov for beroligende og afslappende medicin. Til sidst glider den syge over i bevidstløshed. Denne tilstand kan vare fra få timer til flere dage.

Når døden er tæt på, vil vejrtrækningsmønsteret ændre sig igen og der kan opstå lange pauser mellem vejrtrækningerne. Den anstrengte vejrtrækning kan opleves værre for dig end for den syge.

Den syges hud vil blive bleg og kølig. Særligt hænder og fødder kan blive kølige og huden kan synes blålig. På dette stadium vågner de fleste ikke op, men sover ind i døden. Det kan være et vanskeligt tidspunkt for dig som pårørende, som skal sige endeligt farvel til et nærtstående familiemedlem eller en ven.

Det kan være svært at vide, hvad I skal sige til hinanden og at udholde stilhed i denne situation. Musik, højtlæsning, sang eller andet, der har haft betydning for den syge, kan være meningsfuldt. Erfaring viser, at hørelsen er den sidste sans, der forsvinder, så derfor er det af betydning fortsat at tale til den syge.

Sygeplejersker, læger og det øvrige personale er der for at støtte og drage omsorg for jer i en tung og svær situation.

Redaktør