Løsnet skuldermanchet - genoptræning

Information og øvelsesprogram om løsnet skuldermanchet

Du har fået løsnet din skulderkapsel og eventuelt fået fjernet arvæv

Operationen har til formål at bedre din bevægelighed. Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt begynder at bevæge din skulder dagen efter operationen, og at du følger den smertebehandling som lægen har ordineret.

Det er vigtigt, at du tager din smertestillende medicin som lægen har ordineret.

Den udleveret slynge skal du kun bruge de første dage. Herefter skal du bruge armen i forbindelse med daglige funktioner, fx når du spiser og vasker op m.m.

Du vil blive instrueret i bevægeøvelser af en fysioterapeut under din indlæggelse. Fysioterapeuten vil vise dig, hvor meget din skulder kan bevæges, mens din skulder stadigvæk er bedøvet. Du bliver også instrueret i, hvordan du skal træne din skulder, når bedøvelsen ikke virker mere.

Du vil blive indkaldt til specialiseret genoptræning 2 til 3 dage efter din operation, og du må forvente at skulle besøge fysioterapien 3 til 4 gange ugentlig til en start.

Det er vigtigt, at din genoptræning starter hurtigt. Har du ikke hørt fra fysioterapien inden 3 dage efter din operation, bedes du venligst kontakte os på telefon: 38 63 51 08.

Genoptræning

Øvelsesprogrammet her skal du udføre 4 til 6 gange dagligt. Det er vigtigt, at du presser dig selv, selvom det er smertefuldt.
Før du udfører øvelserne er det vigtigt, at du som udgangspunkt har en god holdning

Sæt skuldrene på plads

Det er vigtigt, at du har den helt rigtige udgangsstilling, når du træner skuldrene. Det første du skal gøre er at sætte skuldrene på plads. Det gør du ved at rette dig op og løft brystbenet opad.

Øvelser

☐ Øvelse 1: Stav over hovedet

  • Lig på ryggen med bøjede ben
  • Hold om et kosteskaft eller lignende med begge hænder
  • Før armene strakt op over hovedet så langt som muligt
  • Hold stillingen min. 5 sekunder, og før armene langsomt tilbage til udgangsstillingen.

Lav _____ omgange af _____ gentagelser

☐ Øvelse 2: Drejning med stav

  • Lig på ryggen med albuerne bøjede i 90 grader og tæt ved kroppen
  • Placer enden af kosteskaftet i håndfladen på træningsarmen
  • Drej underarmen udad ved at skubbe med den raske hånd
  • Hold håndleddet strakt på træningsarmen

Lav _____ omgange af _____ gentagelser

☐ Øvelse 3: Stav til siden

  • Stå med let spredte ben
  • Hold om kosteskaftet så tommeltotten peger opad på træningsarmen
  • Skub med den raske hånd kosteskaftet ud til siden/op
  • Vær opmærksom på, at du ikke løfter skulderen

Lav _____ omgange af _____ gentagelser

☐ Øvelse 4: Hånd til lænd

  • Stå med armene bag på ryggen
  • Grib om håndleddet på den arm, som skal trænes, og træk hånden op ad ryggen.

Lav _____ omgange af _____ gentagelser

Vigtig information til dig som, som er blevet opereret i armen, og som skal påbegynde genoptræning i Fysioterapien Bispebjerg Hospital

Når du har modtaget indkaldelsesbrevet med din første behandlingstid i Fysioterapien, vil vi bede dig logge på Min Sundhedsplatform og besvare QuickDASH spørgeskemaet.

Det er vigtigt, at du senest dagen inden du skal møde til din første behandling i Fysioterapien har besvaret QuickDASH spørgeskemaet, d☐ din besvarelse giver fysioterapeuten et indblik i din arms funktion, når du påbegynder din genoptræning.

Spørgeskemaet vil også blive benyttet undervejs i dit genoptræningsforløb til at måle udviklingen i din arms funktion.

Redaktør