Kræft i endetarmen - information om operation med permanent stomi

Information til dig der skal opereres for kræft i endetarmen.

Kræft i endetarmen

Hvert år får omkring 1.200 danskere kræft i endetarmen. Årsagen til sygdommen er stort set ukendt. Muligheden for helbredelse efter operation er god sammenlignet med mange andre kræftformer. Det afgørende er, om kræften har nået at sprede sig, og om man pga. andre alvorlige sygdomme eller høj alder tåler en operation.

I denne pjece fortæller vi om den behandling, der er aftalt med dig. Vi beskriver selve operationen, indlæggelsesforløbet, og hvad du selv kan gøre for at komme hurtigere til kræfter igen. Der er også information om stomi.

Operationen

Svulst i endetarmen
Svulst i endetarmen.

Ved operationen fjernes svulsten sammen med den nærmeste del af tarmen og omkringliggende lymfeknuder. Der bruges et snit fra skambenet til lidt over navlen. Da svulsten sidder i den nederste del af endetarmen, må lukkemusklen oftest fjernes, men undertiden bevares endetarmsåbning og lukkemuskel.

Tarmen føres ud gennem bugvæggen foran på maven som en kolostomi (kolon er den græske betegnelse for tyktarmen). Stomien er permanent. Efter operationen vil du have et sår på maven og ofte et sår i mellemkødet, hvis endetarmsåbningen er fjernet.

Hvis vi vurderer, at en kikkertoperation (laparoskopisk operation) er mulig, vil vi tilbyde denne metode. Hvis operationen kan gennemføres som planlagt, vil du få 4 - 5 ca. 2 cm små snit i bugvæggen og måske et lidt større på tværs over kønsbenet. Du vil dog stadig blive opereret i mellemkødet.

Eventuelle komplikationer

Op til 25% af patienterne kan få en eller flere større eller mindre komplikationer efter en operation med fjernelse af endetarmen. Det drejer sig oftest om forholdsvis ufarlige komplikationer som lungebetændelse eller betændelse i et af operationssårene. Nogle få patienter får en blodprop i benet eller problemer med hjerte og lunger, hvis de i forvejen har sådanne sygdomme.

Selvom disse komplikationer hyppigst er mindre alvorlige, betyder de en forlængelse af indlæggelsen.

Hos nogle patienter får stomien for lidt blodforsyning i de yderste cm, så den skrumper ind og bliver mørk. I så fald kan en ny operation blive nødvendig, men denne er betydelig mindre end den første operation.

Ældre mænd med vandladningsbesvær inden operationen kan få forværret besværet af operationen, og det  kan være nødvendigt at beholde blærekateteret i længere tid efter operationen eller lære at tømme blæren med et kateter. Nogle patienter må efterfølgende have foretaget en operation på blærehalskirtlen.

Nerverne i det lille bækken kan blive beskadiget. Hos mænd kan det medføre rejsningsproblemer og ændring af sædafgangen. Hos kvinder kan der komme tørhed i skeden. Forandringerne er forbigående hos nogle, hos andre er de blivende. Dette kan først afgøres efter et års tid.

Hos nogle kvinder, hvor svulsten sidder tæt på skillevæggen mellem skede og endetarm, kan der komme forsnævring af skeden efter operationen.

Bedøvelse

Operationen foregår under fuld bedøvelse. Narkoselægen vil dagen før operationen fortælle dig om bedøvelsen og om det såkaldte epiduralkateter, som er en tynd plastikslange, der lægges ind i ryggen, hvis det er relevant for dig.

Gennem dette kateter gives der under og efter operationen små doser smertestillende medicin og lokalbedøvelse, som er en meget effektiv smertebehandling. Du kan derfor hurtigt være oppegående efter operationen, og dermed nedsætte risikoen for komplikationer.

Stomi

Det kan være svært at forestille sig, hvordan hverdagen fungerer med en stomi, hvis du ikke i forvejen kender en person med stomi. Du vil få lejlighed til at drøfte det med sygeplejersken i ambulatoriet inden indlæggelsen.

Her er svar på nogle af de spørgsmål, som ofte bliver stillet i forbindelse med stomioperation.

Hvordan ser en stomi ud?
Det er selve tyktarmen, der er ført ud gennem en åbning i maven. Tarmen er krænget rundt og syet fast. Den er ca. 2 cm høj og sidder typisk i venstre side lidt over eller lidt under navleniveau.

Hvordan fungerer en stomi?
Stomien er det udløb, der erstatter endetarmsåbningen. Afføring og luft passerer ud gennem stomien. Der er ingen lukkemuskel, så man har ikke mulighed for at holde luft eller afføring tilbage, når det presser på. Afføringen kan komme et par gange om dagen, hos nogle kun én gang. Den bliver samlet op i en pose, som er klæbet fast på huden. Man skifter posen et par gange om dagen efter behov.

Kan stomien ses?
Hos de fleste kan det slet ikke ses, og de fleste bliver også ved med at gå med deres sædvanlige tøj. Andre vælger en lidt løsere tøjstil, især hvis stomien sidder lige der, hvor maven buler frem i forvejen. Sammen med sygeplejersken i ambulatoriet finder man inden operationen ud af, hvor stomien bedst placeres.

Kan stomien høres?
Hos nogle kan tarmen lave en ”pruttelyd”, når luften passerer. Det er især i de første uger, hvor stomien er lidt hævet.

Kan stomien lugtes?
Man kan ikke lugte afføring ud gennem posen. Når posen skiftes, lugter det ligesom når man ellers har afføring på toilettet. Tarmluften kommer ud af posen gennem et lille filter af aktivt kul, som neutraliserer lugten.

Gør det ondt at have stomi ?
Nej, selve slimhinden er følelsesløs. I starten kan det gøre lidt ondt i huden, når posen skiftes, men det fortager sig efter nogle uger.

Kan jeg spise som jeg plejer?
Ja, du behøver ikke lave om på hvad du spiser, fordi du får en kolostomi.

Kan jeg dyrke sport?
Så snart du er kommet dig efter operationen, kan du genoptage dine fritidsaktiviteter. Stomi og poser kan holde til almindelig fysisk udfoldelse.

Må jeg gå i svømmehal?
Det må du gerne. Poserne kan sagtens holde til at du svømmer, også i havvand.

Hvad med det seksuelle liv?
Stomien i sig selv er ikke en hindring. Erfaringen er, at det godt kan tage lidt tid med at genoptage de seksuelle aktiviteter. Du kan være træt efter operationen og slet ikke have lyst. Kroppen har ændret sig. Der er et ar, en stomi og en pose. Alt sammen noget, der ikke har været der før, og det skal du vænne dig til.

Hvad koster poserne?
Poser er gratis for dig. De er ”varige hjælpemidler”, omfattet af Serviceloven og din kommune har indgået aftale med en forhandler, der leverer poserne.

Er det svært at lære at passe en stomi?
Du vil træne med sygeplejersken i sengeafsnittet under indlæggelsen. De fleste kan passe stomien selv ved udskrivelsen.

Hvis du inden operationen er afhængig af hjælp i det daglige for eksempel til personlig hygiejne, kan det blive vanskeligt at passe stomien helt selv. Så kan du få hjælp af en hjemmesygeplejerske. Hun kan gøre det for dig. Det kan også være, hun blot skal komme i den første tid, hvor du har brug for hjælp, indtil du bliver helt fortrolig med at passe stomien selv.

Stomisygeplejerskerne kan kontaktes pr. telefon hver morgen mellem kl. 08.00 og 09.00 efter udskrivelsen, hvis der er problemer med stomi eller bandagering.

Behandlingsforløbet

Det er planlagt, at du skal opereres ________________dag, den _________________. Du vil blive indkaldt til en samtale i kirurgisk ambulatorium som forberedelse til operationen og tiden efter. Du skal indlægges samme morgen som operationen kl. 06.00. Hvis det hele forløber glat, vil du blive udskrevet på femtedagen efter operationen.

Forberedelse

Sygeplejersken i ambulatoriet vil tale med dig om, hvordan du skal komme dig hurtigt efter operationen. Dette indebærer information om, hvad der skal ske før, under og efter operationen. I taler sammen om, hvordan du bedst støttes i at nå målet for, hvor meget du skal være oppe, hvor langt du skal gå, og hvor meget du skal spise og drikke.

I skal aftale, hvad du selv kan gøre for hurtigere at blive rask, og I skal have besluttet, om du har brug for hjælp efter udskrivelsen. Sygeplejersken vil desuden tale med dig om, hvad livet med en stomi indebærer og afmærke, hvor stomien skal placeres.

Du vil få lejlighed til at se forskellige typer af poser til stomien, inden du skal opereres og kan evt. prøve en pose i nogle timer for at se, hvordan det føles inden operationen. Det kan være en god idé at have en pårørende med.

Forberedelsen til operationen vil finde sted i vores ambulatorium. Lægen fra narkoseafdelingen taler med dig om bedøvelsen og om smertebehandlingen. Du vil også kort komme til at tale med lægen, som skal foretage din operation.

Din tarm skal forberedes inden operationen.
Sygeplejersken i ambulatoriet vil med dig gennemgå hvordan du skal forholde dig i forhold til faste og tørste, og du vil få udleveret vejledning og medicin til klargøring af din tarm. Klargøring indbefatter udrensning og antibiotika, som du skal indtage på bestemt tidspunkter dagen før operationen.

Dagen, hvor du opereres

Du må drikke tynde væsker indtil 2 timer før operationen. Vi anbefaler, at du drikker 2 glas sød saft 2 timer før. Du anbefales at gå i bad hjemmefra enten samme morgen eller aftenen før operationen. Det er vigtigt at gøre navlen ekstra ren.

Du vil blive indlagt på dagen for din operation kl. 06.00 om morgenen. Du får støttestrømper på og en sprøjte med blodfortyndende medicin. Begge dele skal forebygge blodpropper under og efter operationen.

Du vil få optegnet stomiens markering. Derefter kører portøren dig til operationsgangen, hvor du modtages af operationssygeplejerske og narkosesygeplejerske. Du vil også møde narkoselægen, og oftest kommer kirurgen og hilser på dig, inden du sover.

Efter operationen kommer du først nogle timer på opvågningsstuen til observation, og derefter bliver du kørt tilbage til sengeafsnittet. Det vil ofte være sidst på eftermiddagen. Sygeplejersken hjælper dig ud af sengen, så du kan tage et par skridt og sidde i stolen i 2 timer.

Efter operationen kan du forvente at have:

Kateter i blæren
Kateteret føres gennem urinrøret ind i blæren. Formålet er at holde blæren tom for urin under operationen og at lette vandladningen lige efter operationen. Det fjernes efter 1 – 2 dage.

Dræn
En blød plastikslange, der ligger gennem bugvæggen og fjerner overskydende blod og vævsvæske ned i en drænpose. Den bliver fjernet, når der ikke kommer ret meget i drænposen, hyppigst to dage efter operationen.

Drop
Du får væske gennem et tyndt plastikrør i en blodåre i armen, indtil du selv kan drikke tilstrækkeligt.

Næsekateter med ilt
Du kan have brug for et tilskud ilt lige efter operationen.

Operationssår med forbinding
Forbindingen på maven skal blive siddende de første 24 timer. Der sættes ikke forbinding på såret, hvor endetarmsåbningen er blevet fjernet. Du må gå i brusebad 24 timer efter operationen. Klips på maven og tråde i mellemkødet bliver fjernet hos din egen læge på 10. dagen.

Eventuel epiduralkateter
En ganske tynd plastikslange, som ligger ind i ryggen tæt ved de nerver, der skal bedøves. Efter operationen bliver kateteret brugt til smertebehandling.  

Dagene efter operationen

Samtale med personlig læge
Dagen efter operationen vil du få lejlighed til at tale med din personlige læge om, hvordan operationen er gået. Lægen vil følge dit forløb tæt og lave aftaler med kontaktsygeplejersken. Lægen vil ikke nødvendigvis komme på stuen hver dag. Hvis du ønsker at tale med lægen, så sig det til kontaktsygeplejersken.

Om mad og drikke
Du må spise og drikke, hvad du har lyst til. Det kan være svært at spise tilstrækkeligt i dagene lige efter operationen. Derfor skal du drikke fire proteindrikke. Du må hver dag tale med kontaktsygeplejersken om, hvordan du får mad og drikke med tilstrækkelig energi og protein.

Om mave- og tarmfunktion
De første 1 - 2 dage efter operationen kan maven føles lidt spændt, men så snart der er gået luft fra stomien, føles det bedre. Den første afføring kommer 2 - 3 dage efter operationen. Du vil få et afføringsmiddel, og du kan selv hjælpe til ved at spise og drikke og ved at bevæge dig. I den første tid – også efter udskrivelsen – er afføringen ofte af vekslende konsistens og kommer hyppigere.

Om at komme ud af sengen og bevæge sig omkring
Dagen efter operationen skal du være oppe mindst fire timer. Du skal gå til og fra toilettet og spisestuen. Det er vigtigt at bevæge sig meget for at forebygge komplikationer og dermed komme sig hurtigt. På tredjedagen skal du prøve trapperne. Sygeplejersken eller fysioterapeuten vil følge dig, når du har brug for det. Du må hver dag lave en plan sammen med kontaktsygeplejersken. 

Om smertebehandling
Det er vigtigt at være fri for smerter. Smerter er ubehagelige og gør, at man ligger unødigt længe i sengen. Det kan være svært at hoste igennem, hvis man har smerter, og det øger risikoen for lungebetændelse. Smerter nedsætter også appetitten.

Behandlingen skal gøre dig fri for smerter i hvile. Du skal kunne trække vejret frit og ubesværet. Du kan forvente ømhed, når du hoster eller skal ud af sengen, men det må ikke forhindre dig i at gøre det.

Hvis du har kateter i ryggen, vil du få smertestillende medicin den vej. Der kommer en smertesygeplejerske dagligt for at sikre dig den bedst mulige smertebehandling. Kateteret ligger i tre dage. Hvis ikke du har kateter i ryggen, vil du få smertestillende i det lille rør i blodåren i armen eller som tabletter. Derudover vil du få almindelig smertestillende tabletter som Panodil®.

Smerteoplevelsen varierer fra menneske til menneske, så det er vigtigt, at du siger til sygeplejersken, hvis du trods behandlingen har ondt, og helst inden det gør rigtigt ondt.

Oplæring i at passe stomien
Det er vigtigt at udnytte tiden på hospitalet til at blive fortrolig med at passe stomien. Det betyder, at du vil skifte stomiposen og evt. pladen hyppigt - alene for træningens skyld. Du laver hver dag en plan med kontaktsygeplejersken for, hvad I skal nå at gennemgå.

Udskrivelse

Vi tilstræber, at du kan blive udskrevet femtedagen efter operationen. Du skal kunne spise og drikke tilstrækkeligt, kunne lade vandet, tarmen skal fungere, du skal ikke have mere ondt, end at du kan klare dig med smertestillende håndkøbsmedicin, og så skal du kunne passe stomien på det niveau, du har aftalt med kontaktsygeplejersken.

I forbindelse med udskrivelsen vil du tale med kontaktsygeplejersken, din personlige læge og stomisygeplejersken.

Du vil ved udskrivelsen få at vide, hvornår du skal komme i ambulatoriet og hos stomisygeplejersken. Det er 2 - 3 uger efter operationen. Hvis du bliver i tvivl om noget, kan du ringe direkte til sengeafdelingen de første 30 dage.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om endetarmskræft, kan du læse i pjecen, ”Kræft i tyktarmen og endetarmen” fra Kræftens Bekæmpelse. Du kan også finde oplysninger på hjemmesiden www.cancer.dk

Redaktør